Nem og lækker asiatisk kyllingesuppe med nudler og grønt

Nem kyllingesuppe med nudler og grønt

Jeg har været i køkkenet og prøvet mig frem med endnu en asiatisk ret. Det blev til den lækreste kyllingesuppe med nudler og grønt, og jeg har glædet mig til at dele den med jer! Det asiatiske køkken kan virke kompleks, men det behøver det slet ikke at være. Du får her opskriften på en nem og smagfuld asiatisk kylllingesuppe. Suppen er fuld af grøntsager, lækker kylling, og meget mere. God fornøjelse!

Opskriften er lavet i forbindelse med et længere samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling. I denne kyllingesuppe bruger jeg deres hele kyllingelår, som kan findes i COOPs butikker. Jeg er vild med deres kvalitet af kylling, som er uden tilsat lage (100% kylling), samt deres store fokus på dyrevelfærd.

Har du set min seneste asiatiske opskrift? Find en lækker nudelsalat med marineret kylling & peanutbutterdressing lige her

Personligt synes jeg det asiatiske køkken kan være lidt svært. Mange opskrifter indeholder en lang liste af ingredienser, men jeg forsøger at holde det så enkelt som muligt, så I ikke skal ud og købe alt for mange ting. I kan også erstatte/undlade nogle af de ingredienser jeg nævner i opskriften. Jeg synes I skal prøve jer frem, smage til undervejs, og selv vurdere hvor meget/lidt I vil have af de forskellige ting. Vi kan alle lide noget forskelligt, men denne version, er som jeg kan lide det. Jeg kan for eksempelvis ikke lide så stærk mad, og her kan der justeres på mængden af chili, hvis man foretrækker det.

Suppen er som sagt nem at gå til, og smager bare helt fantastisk. En kyllingesuppe er perfekt her i det kolde vejr, og med lidt lækkert brød til, så er der ikke et øje tørt. Og et godt råd til madlavningen: Gør alle ingredienser klar, så du sparre tid undervejs. Det gør bare det hele meget nemmere!

Læs hele opskriften igennem før du handler eller starter madlavningen, så du er sikker på at få det hele med. Velbekomme.

Kyllingesuppe med nudler

Forb. tid10 min
Tilb. tid45 min
Samlet tid55 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 kyllingelår
  • 3 fed hvidløg snittet
  • 2 skiver ingefær
  • 1 løg i både
  • 2 stk. chili
  • 1 lime i både
  • 1 bundt forårsløg
  • 150 g brune svampe
  • 2-3 håndfulde frisk spinat
  • 1.5 liter hønsebouillon (vand + 2 bouillonterninger)
  • 200 g risnudler (eller andre nudler)
  • 1 spsk. fintsnittet ingefær
  • frisk chili efter smag og behag
  • ½ -1 bundt friske koriander
  • Smag til med soya, sukker, limesaft og fiskesauce (Jeg brugte 3 spsk. soya, 1 spsk. sukker, 1/2 lime og 2 spsk. fiskesauce)
  • Evt. brød, til servering

Sådan gør du

  • Start med at brun din kylling i en gryde/høj pande, sammen med 2 forårsløg, hvidløg, 1 hel chili, løg & lime i både og ingefær i skiver. Det behøver ikke være så fintsnittet, da det skal sies fra derefter. Dæk herefter blandingen med vand, og lad det simre i ca. 30-35 minutter. Tag derefter kyllingen op, pluk kødet fra benene (evt. med to gafler) og kassér ben og skind. ELLER gem det til en hjemmelavet fond. Sigt suppen og stil til side
  • Mens du venter på din kylling, gør du de resterende ingredienser klar: Rens og skær dine svampe i skiver. Skyl spinaten. Snit forårsløgene. Kom vand + bouillon i en gryde, kog op (hvis du har en hjemmelavet fond, bruger du den) og sluk når terningerne er opløst. Stil nudler og koriander frem. Fintsnit ingefær og chili
  • Derefter bruger du samme gryde, som suppen var i. Varm igen lidt fedtstof og steg dine svampe godt af. Tilsæt derefter din suppe, fond og 1 chili i tynde strimler. Kog suppen i ca. 10 minutter
  • Tilsæt nudler, spinat, resten af forårsløgene, samt plukket kylling. Lad det simre i ca. 3 minutter og smag til med limesaft, soya, sukker og fiskesauce. Server suppen varm med koriander på toppen, og evt. lidt brød til

Hvis I er glade for kylling, så har jeg mange flere opskrifter lige herunder: 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.