Jeg vil vove at påstå, at sprøde kyllingenuggets er noget, som alle kan lide. Her kan finde en nem og lækker opskrift, på en sundere udgave, hvor de stadig er sprøde og saftige!
Kyllingenuggets kan jo laves på utrolig mange måder. Der er både en version med brødkrummer, rasp, mel, cornflakes, mandler etc. Min version blev med mel, rasp og krydderier, som så bliver tilberedt i ovnen. Dertil selvfølgelig lidt citron og en lækker dip! Mums.
Opskrift
Kyllingenuggets
- 2 kyllingefileter
- 5 spsk. mel
- 2 æg, pisket
- 1 dl rasp
- Salt, peber og lidt valgfrit krydderi
Dip
- 100 g græsk yoghurt 2%
- Lidt persille, dild og purløg
- Citronsaft
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at lav din dip, så den kan stå og trække lidt. Hak urterne fint, og rør lidt i af gangen. Smag den til undervejs med både urter, salt, peber og citronsaft
- Skær din kylling ud i ønskede stykker. Og i ens størrelser, da de skal være færdige samtidig
- Vend dem først i mel, derefter i æg, og så til sidst i din rasp
- Giv dem ca. 12 minutter på 200 grader, varmeluft.
- Server sammen med din dip + ønsket tilbehør
Rigtig god fornøjelse!
2 Kommentarer
Catharina
13. november 2017 at 21:31Hvor mange grader sætter du ovnen på?:)
Camillemaja
13. november 2017 at 21:38Hovsa! Den er opdateret nu 🙂 200 grader, varmeluft