Cremet kylling med svampe-flødesovs - En lækker hverdagsret

Cremet kylling med svampe-flødesovs

Det er en rigtig smovseret, som er på bloggen idag. Cremet kylling med svampe-flødesovs. Lyder det ikke lækkert? Jeg har længe haft lyst til en smovset og cremet ret, og det fik jeg endelig lavet. En fantastisk ret til de kolde dage, og så er opskriften nem og selvfølgelig utrolig lækker, hvis jeg selv skal sige det. Så hvis I mangler en lidt ekstra cremet ret til ugen, så er jeres bønner hørt!

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling, og jeg er vild med kvaliteten og deres store fokus på dyrevelfærd. Derfor indgik vi også et længere samarbejde.

Hvis du er nysgerrig på hvorfor jeg har indgået samarbejde med Frijsenborg, så kan du læse mere om det lige her. I dette indlæg finder du også en opskrift på den lækreste omgang nachos med pulled chicken!! 

En smovset ret

Jeg kender ikke nogle, som ikke ville kunne lide denne opskrift. Den er cremet, men stadig ikke for tung, og så smager sådan en cremet kylling bare fantastisk. Du kan altså heller ikke gå galt i byen med fløde, kylling, svampe og bacon. Er det ikke sandt?

Jeg er personligt ikke særlig vild med retter der bliver for tunge, men her handler det bare om balance i ingredienserne. Her bruger jeg altid lidt vand, eller fond, i mine flødesovser, og derudover kommer jeg ALTID syre i. Her kan du tilføje citron eller lidt æblecidereddike. Du behøver heller ikke særlig meget syre, bare lige lidt til at løfte den tunge fornemmelse en smule. Dette kan altid justeres undervejs i madlavningen.

Derudover brugte jeg en almindelig fløde til min ret, og du kan også altid bruge madlavningsfløde, hvis du vil have noget med en lavere fedtprocent.

Nu skal vi til opskriften – Jeg håber I kan lide den. Rigtig god fornøjelse og velbekomme. 

Cremet kylling i svampe-flødesovs

Forb. tid10 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid35 min
Ret: Hovedret
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 2-3 stk. kyllinge overlår (Frijsenborg overlår)
  • 100 g brune svampe
  • 80 g bacontern
  • 2 dl fløde
  • 1 dl vand
  • 1/2 finsnittet rødløg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 1/2 citron
  • Revet parmesan (efter behov)
  • 2 dl Ris (ca. 1 dl/person)
  • Salt, peber og olivenolie
  • Evt. frisk rosmarin & timian - Behøves ikke

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Gnid dine overlår ind i lidt salt og peber, og brun dem på hver side, på en varm pande. Giv dem derefter ca. 25 minutter i ovnen. Brug samme pande til resten af madlavningen
  • Mens du venter på kyllingen kan du koge dine ris og lave sovsen. Start med at rens svampe og skær dem i skiver, snit løg, og mål vand og fløde af, så det hele er klar
  • Steg din bacon i fedtet fra kyllingen og dryp derefter af på lidt køkkelrulle. Smid evt. lidt af fedtstoffet ud, hvis du synes det er lige lovligt meget fedt (det kan det nemt blive)
  • Steg svampene godt af og tilføj derefter rødløg, hvidløg. Når løgene har fået ca. 2 minutter, tilføjer du din væske (fløde, vand). Lad sovsen stå i ca. 10 minutter på svag varme. Krydr derefter med salt, revet parmesan peber & citronsaft. Tilføj lidt af gangen, så du selv kan justere styrken på retten.
  • Når kyllingen er færdig kommer du første spinat i sovsen, lader den klaske sammen, og tilføjer derefter din kylling til panden
  • Top med bacontern, evt. lidt friske krydderurter og server med kogte ris. Velbekomme!

Hvis I er vild med kylling, så har jeg mange flere opskrifter lige herunder: 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.