Pasta med aubergine og tomat

Endnu en nem pastaret er klar til jer. En simpel og lækker pasta med aubergine og tomat, som er nem at lave og uden mange ingredienser. Pastaretten tager under 30 minutter at bikse sammen og er derfor god til de travle hverdag. Glæd jer til en lækker grøn pasta, med masser af smag. Velbekomme. 

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg elsker pastaretter. Generelt er jeg særligt glad for det italienske køkken, og den enkelthed deres mad består af. Der skal nemlig ikke meget til at lave en god pastaret og ofte er det en fremragende tøm-køleskabets-ret. Når jeg laver pasta herhjemme, består den oftest af en til to grøntsager, en type pasta, parmesan, frisk peber og citron. Derudover varierer jeg pastaen med: en fløderest, en anden type ost, pastavand, en klat smør, eller hvad jeg ellers lige har herhjemme. Det vigtigste for mig er, at den er nem at lave og samtidig smager dejligt.

Denne pasta med aubergine og tomat, var en jeg hurtigt biksede sammen herhjemme i weekenden. Den blev så god, at jeg også ville dele den med jer. Pastaen tager ingen tid at lave og kan både fungere til festmiddagen og den travle hverdag. Hvis jeg selv skulle servere pastaen som en del af en menu, ville jeg måske servere en stracciatella ost med hjemmebagt brød til først, og så mangler du bare desserten.

Hvis du er vild med pastaretter, så har jeg mange flere til dig:

Og mange flere lige her.

Nu til opskriften. Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Pasta med aubergine og tomat

En nem og lækker pastaret, der både fungerer som et festmåltid og den travle hverdag. Retten tager ingen tid at bikse sammen og er fuld af grønne elementer. Pastaen smager fantastisk og jeg håber du kan lide den. Velbekomme.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad, Pasta
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • Ca. 125 g frisk pasta/person eller ca. 100 g tørret pasta/person
  • 1 aubergine
  • 4 store tomater
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. sukker
  • 1/2 citron, saften heraf (eller autocitron, æblecidereddike)
  • 1 dl pastavand
  • Olivenolie, salt & peber
  • Eventuelt 1 spsk. smør til at runde retten af

Topping

  • Frisk basilikum, kværnet peber og revet parmesan

Sådan gør du
 

  • Find alle ingredienser frem og skyl det grønne. Sæt vand over til pastaen.
  • Skær auberginen i små firkanter og det samme med tomaterne. Snit rødløg og pres hvidløget.
  • Varm en stor pande med olie og steg først auberginen i ca. 8 minutter ved middelvarme. Tilsæt derefter tomater, rødløg og hvidløg. Heromkring passer det med, at pastaen skal i det kogende vand. Hvis du altså bruger tørret pasta.
  • Tilsæt tomatpuré, sukker og citron på panden. Lad retten stå og simre, mens du venter på pastaen. Smag til med salt, peber og ekstra citron.
  • Tag ca. 1 dl pastavand fra, hvis du vil fortynde sovsen lidt.
  • Bland den kogte pasta i panden og tilføj pastavandet, hvis du ønsker en tyndere sovs. Her kan du også tilføje 1 spsk. smør og revet parmesan, hvis du ønsker en mere cremet pasta. Jeg lover det smager godt!
  • Server med frisk basilikum og revet parmesan på toppen. Velbekomme.

Og til noget helt andet!

I næste uge, d. 31 maj, udkommer min kogebog Grøn hverdag – I kan tro jeg glæder mig! I kan finde min kommende kogebog lige her.

Jeg har lavet en kogebog med plads til alt fra saftige burgere, til sprøde salater. Jeg udfolder altså min egen madfilosofi i kogebogen: det skal være nemt og smagfuldt at spise flere grøntsager. Og her er ingen restriktioner eller løftede pegefingre!
Bogen en håndsrækning til dig, som synes at det grønne kan være lidt svært – eller hvis du blot søger ny inspiration på hverdagsmad med få ingredienser.

Vil du med til boglancering? Den finder sted på lørdag d. 29 maj kl. 13-15, hos Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, Vesterbro. SÅ SPÆNDENDE! Tilmeld dig eventuelt begivenheden på Facebook her.

Læs også

1 kommentar

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.