Nachos med pulled chicken


Annonce// I samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling har jeg lavet den lækreste omgang nachos med pulled chicken. Så hvis du selv har lyst til at kaste dig ud i en omgang luksusnachos, så får du en nem og lækker opskrift lige her. Måske tænker du, at det med at lave pulled chicken er lidt besværligt, så tro om igen. Jeg havde det selv sådan, men det er faktisk utroligt nemt. Jeg er sikker på I kan lide opskriften!  

Jeg var i sommerhus i sidste weekend, hvor jeg havde planlagt at vi skulle have disse lækre nachos med pulled chicken til frokost. En ret luksus-frokost, hvis jeg selv skulle sige det, og nøj hvor smagte det godt! Jeg havde selv haft lyst til nachos længe, og da mit samarbejde med Frijsenborg startede, så tænkte jeg at det var en oplagt mulighed!
Deres kylling er velsmagende & saftige, og derudover går firmaet højt op i dyrevelfærd, hvor deres kyllinger har masse af plads at gå rundt op i. Derudover er det 100% kylling (ingen tilsat lage), og det synes jeg man tydeligt kan smage. Derudover så prøver jeg selv at gøre hvad jeg kan ift. dyrevelfærd, når jeg handler. Det er ikke altid man kan vide hvordan dyrene har haft det, men det er værd at undersøge, hvis man går op i den slags.

Nedenfor kan I se den lækre pulled chicken jeg har lavet!

Lidt om samarbejdet

Hvis I selv følger lidt med i blogland, så ved I jo nok, at mange bloggere har annoncer, inklusiv mig selv. Dette samarbejde med Frijsenborg er et jeg selv har startet. Jeg brugte deres produkter i forvejen, og derefter har vi så lavet et samarbejde. Jeg reklamerer kun for produkter, jeg selv kan stå inde for. I vil derfor aldrig finde reklame for produkter jeg ikke selv har testet, eller ikke selv kan lide her på bloggen. Det vil jeg simpelthen ikke.

Jeg har glædet mig utroligt meget til at dele denne opskrift, og der kommer også flere! Så hvis I selv er glad for kylling, så kan I godt glæde jer til den næste tid. Det bliver lækkert, og selvfølgelig stadig med fokus på nem og god mad.

Men nu til opskriften! Opskriften er som sagt lige til, men kræver lidt tid i køkkenet. Måske er det oplagt til et weekendprojekt, hvis du alligevel er hjemme, da kyllingen kræver lidt ekstra kærlighed. Jeg satte min kylling i marinade aftenen før, og så stod den ellers og hyggede sig i nogle timer dagen efter i ovnen, mens jeg alligevel sad og arbejdede. Utrolig nemt, og så smager det bare fantastisk sådan noget pulled chicken.
Du kan også spise kyllingen til andet end nachos, så som; wraps, burger, salater og meget andet. Min version på nachos egner sig perfekt til 2 personer, eller som en snack hvis I er flere. Derudover kan I også altid servere en salat som tilbehør, for at få lidt ekstra grønt.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme! 

Nachos med pulled chicken

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Pulled chicken

  • 2 stk kyllingebryst (jeg brugte fileter fra Frijsenborg)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 tsk rørsukker/brun farin
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk ketchup
  • 2 tsk paprika
  • 1/2 spsk dijonsennep
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft

Nachos

  • Pulled chicken
  • 200 g nachos (svarer til en alm. pose)
  • 1 alm rødløg
  • 6 stk cherrytomater
  • 1 moden avokado
  • Jelapaños efter behov
  • 1-2 håndfuld frisk persille
  • Cheddar, eller hvilken som helst anden ost du kan lide
  • Server eventuelt med cremefraiche, salsa og guacamole

Sådan gør du
 

Pulled chicken

  • Start med at bland alle ingredienserne sammen til en marinade
  • Placer de to fileter i et fad med sølvpapir i bunden. Gnid kyllingen godt ind, og luk sølvpapiret omkring kyllingen. Stil kyllingen i køleskabet i nogle timer eller eventuelt natten over, som jeg. Hvis du ikke har tid, springer du bare videre til næste trin. Kyllingen bliver klart lækrest, jo længere tid den ligger i marinaden
  • Tænd din ovn på 150 grader, varmeluft, og giv din kylling (som stadig er pakket ind) 15 minutter når ovnen er varm. Herefter skruer du ned til 110 grader, og stiller uret på 3 timer
  • 3 timer senere tager du kødet ud af ovnen og kommer det over på et fad. Træk herefter kødet fra hinanden med 2 gafler, og så er du ellers klar til at lave dine nachos

Nachos

  • Skær tomater, løg, avokado og jelapaños i tern, bland sammen, krydr med salt og peber, og stil til side
  • Find et passende fad og fordel dine nachos i 2 lag (se billedet ovenfor); Start med nachos, og kom derefter pulled chicken, revet ost + din blanding af tomater, løg, avokado og jelapaños ovenpå. Gentag en gang mere, og giv det ca. 15 minutter i ovnen på 190 grader, varmeluft
  • Server med det samme og eventuelt med cremefraiche, salsa og guacamole. Velbekomme!

Noter

Pulled chicken: Måske synes I det virker som mange forskellige slags krydderier til kyllingen, og det kan være besværligt for nogle. Jeg brugte egentlig bare hvad jeg havde derhjemme, og I kan også finde på jeres egen blanding. Prøv jer frem!

Hvis I er vild med kylling, så har jeg mange flere opskrifter lige herunder: 

 

Læs også

3 Kommentarer

  • Svar
    Heidi Aalund
    5. maj 2022 at 12:42

    Det ser vildt lækkert ud, men tænkte om man kunne udskifte nachos med frisk pasta, eller kinesiske nudler?
    Og i så fald, vil du så tilsætte lidt fløde, så det bliver mere “sovset”

    • Svar
      Camille Maja
      5. maj 2022 at 20:33

      Hej Heidi, Ja det kan du vel i princippet godt. Ville nok gå med nudler og ingen fløde 🙂 Den pulled chicken er rigeligt saftigt synes jeg.

  • Svar
    Indbagt hvidløgsbrød med mozzarella og feta - Græsk inspireret
    3. juli 2023 at 11:14

    […] Nachos med pulled chicken […]

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.