I dag er en stor dag! Fem Ingredienser er netop udkommet og jeg har glædet mig til at se den stå i butikkerne. Fem Ingredienser består af 50 opskrifter med kun 5 ingredienser, der alle er nemme at lave og kræver kort tid i køkkenet. Perfekt til den travle hverdag og til dig som vil have det simpelt – uden at gå på kompromis med smagen. Hvis du vil vide mere om bogen og se flere billeder, så læs mere i dette indlæg.
Blogindlægget indeholder reklamelink, hvilket betyder at hvis I køber bogen igennem linket, vil en større fortjeneste går direkte til mig.
Bogens koncept
Titlen siger jo det hele: mad med 5 ingredienser! Jeg ved intet værre end lange og komplekse opskrifter og særligt ikke, hvis en opskrift udgiver sig for at være nem, men så indeholder en knivspids krydderi, som findes i én butik i hele Danmark. You get the point! Præcis af denne årsag, valgte jeg at kogebogen skulle tage udgangspunkt i få råvarer. Og det var da også en udfordring til tider, at finde på 50 retter, med kun 5 elementer. Men det kan lade sige gøre og det er præcis dette, jeg gerne vil vise med denne kogebog.
Alle opskrifterne består af 5 ingredienser (udover basislageret – se nedenfor) og er alle nemme og perfekt til en travl hverdag. Med bogen vil jeg gerne vise den madlavning jeg holder mest af, hvor alle kan være med og hvor smagen er i højsædet. Det skal nemlig være nemt at lave et hjemmelavet måltid og jeg ved at mange mangler inspiration i dagligdagen til nye retter, som både er varierende og budgetvenlige. Det får I altså her og jeg håber at I vil tage godt imod min nyeste bog!
I kan også se min første kogebog Grøn Hverdag lige her.
Da jeg skulle udvikle bogens tema, sagde folk at jeg var skør – man kan da ikke lave smagfuld mad med 5 ingredienser. Men det kan man! Du kan lave fantastisk mad med få ingredienser. Det handler blot om sammensætningen af råvarer og hvordan du tilbereder maden. Sammensætningen og tilberedning af råvarer beskriver jeg også nærmere i bogen.
Bogens opbygning og de fem ingredienser
Fem ingredienser består af 50 opskrifter, inddelt i: fyldigt tilbehør, vegetarisk, pasta, fisk/skaldyr og kød. Der er rigeligt at tage af og alle kan være med. Inden du kommer til opskrifterne har jeg beskrevet bogens opbygning, hvordan du bygger et måltid op, samt hvordan du smager maden til på en nem måde.
Bogen starter ud med en beskrivelse af temaet: Fem ingredienser. Når du læser opskrifterne, kan du måske undre dig over, at opskriften har mere end 5 punkter. Det er fordi jeg ikke tæller basislageret med – kun hvis det drejer sig om store mængder af f.eks. løg, som jeg normalt regner som en del af basislageret. Følgende råvarer tæller ikke blandt de fem ingredienser:
- Løg og hvidløg
- Olie
- Balsamico
- Citronsaft / autocitron
- Smør
- Mælk
- Bouillonterninger
- Tørret timian, basilikum og oregano
- Paprika
- Karry
- Hvedemel
- Honning og sukker
Jeg har undersøgt blandt venner, familie, samt jer der følger med på Instagram, hvad I altid har på lager i skabene og ovenstående råvarer var noget alle altid havde i skabene, eller bruger i hverdagen.
Hvis du læser videre i indledningen finder du også en oversigt over mit eget basislager med råvarer jeg altid har på lager, så jeg altid kan lave en nemt måltid, uden at skulle ned at handle. Det er guld værd!
Videre finder du en beskrivelse af måltidets opbygning, hvor jeg taler lidt om vigtigheden i at skrue et måltid sammen på sådan en måde, at det tilfredsstiller alle vores sanser. Her beskriver jeg: smagen og oplevelsen – tekstur og mundfølelse – grøntsagerne i fokus – sæson.
Sidst men ikke mindst finder du en masse sider om grundsmagene og hvordan du smager din mad til med udvalgte smagsgivere. Jeg har også fået designet mit eget smagshjul, som jeg synes er fantastisk at arbejde ud fra. Her kan du se hvad du kan bruge af smagsgivere, hvis retten mangler salt, sødt, bittert, umami eller sødme.
Ønsker du at købe Fem Ingredienser
Du finder Fem Ingredienser lige her (reklamelink), samt hos diverse boghandlere, Magasin, Coop m.m.
Når jeg skriver reklamelink betyder det blot, at jeg får et par ekstra procenter, når du køber bogen via linket. Det er præcis den samme pris for dig, men betyder bare lidt ekstra for min forretning. Du kan også skrive en mail til mig på kontakt@camillemaja.dk, for en signeret bog til 200 kr. (ekskl. levering). .
Kontakt
Er du virksomhed, butiksejer eller andet, og ønsker eksemplarer af kogebogen? Skriv en mail til kontakt@camillemaja.dk, for mere info.
Fem ingredienser er pupliceret af Forlaget Turbine. Fotos af Rikke Westesen. Tak for muligheden!
Tak for at læse med. Jeg håber I vil tage godt imod min nyeste bog.
1 kommentar
Gaflen
29. februar 2024 at 14:58Sikke en dejlig opskrift, tak for deling