Opskrift på et sundt måltid: Marineret laks med blomskålscouscous

Marineret laks med blomkålscouscous

IMG_9985

Marineret laks med blomkålscouscous, er altså en lækker ret. Det er dog først for nyligt, at jeg er begyndt at bruge blomkål mere i køkkenet. Kæmpe fejl, da blomkålen kan bruges til utrolig mange ting – både rå og tilberedt.

Jeg har blandt andet lavet denne blomkålstærte, som er er sikker på i ville kunne lide. Find opskriften her.

Jeg lavede faktisk opskriften, i forbindelse med, at jeg var i praktik hos Marie Louise Cramer, som i sikkert godt kender. Her skulle jeg udarbejde et nyt opskriftshæfte, til hendes klienter, hvor denne blandt andet var i. Resten må i kigge efter på hendes blog.
Vi havde et skønt samarbejde hele juli måned, og forhåbentlig mange år endnu. Hun er en dygtig forretningskvinde, og også en super dejlig person. Jeg glæder mig i hvert fald til hvad end fremtiden bringer.

Nu til opskriften! Den er til 1 person, og tager ca. 20 minutter (ekskl. marinering).

Opskrift

  • 125 g revet blomkål
  • 125 g laks
  • 2 spsk. teriyaki
  • Salt & peber
  • 50 g edamame bønner
  • 1 spsk. persille
  • 1 spsk. basilikum
  • 1 tsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Feta & græskerkerner efter behov

Fremgangsmåde

  • Start med at mariner din laks med teriyaki, salt og peber i en lukket pose (helst mindst 1 time før – også noget der kan gøres dagen før)
  • Tænd ovnen på 200 grader, varmeluft
  • Når ovnen er varm, giver du din laks ca. 15 minutter i et ovnfast fad, med bagepapir i
  • Mens du venter, kan du lave din blomkålscouscous
  • Hak/riv blomkål, til det får en helt fin konsistens
  • Tø edamame bønnerne op og tilsæt dem i din blomkål
  • Tilsæt: hakket persille, hakket basilikum, olivenolie, citronsaft og lidt salt & peber
  • Bland det hele sammen og server med dit stykke laks
  • Tilsæt evt. lidt ekstra teriyaki ud over din laks

Velbekomme 🙂

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.