Knækbrød med surdejsrester

Knækbrød med surdejsrester er en skøn snack og en god måde at få brugt sine surdejsrester på. Hjemmelavet knækbrød smager fantastisk og er også nemt at lave. Hvis du ikke bruger surdej, ville jeg blot tilføje lidt ekstra gryn/mel og vand, og følge præcis samme opskrift.

Prøv en lækker rødbede– eller græskarhummus, ovenpå dit sprøde knækbrød.

Hjemmelavet knækbrød med masser af kerner er perfekt til den lille sult, i små stykker ovenpå en salat, eller som en del af et tapasbordet. Sådan et nybagt stykke knækbrød med smør og ost, går man altså ikke helt galt med. Så simpelt, men så lækkert.

Hvis du ikke har lige præcis de kerner jeg bruger, så brug hvad du har. Jeg har ikke skrevet en præcis mængde på vandet i opskriften, da det kommer an på hvilke kerner du selv bruger. Start med en dl vand, og tilføj eventuelt mere, indtil det bliver en klistret masse.

Knækbrød på surdejsrester

Hvis du som jeg, bager med surdej, ved du også, at der kan være surdej tilovers, mellem fodringerne. Jeg hader at smide ud og resterne kan også bruges i pandekager, vafler, kiks, klatkager og meget mere.

Surdej har dejlige syrlige noter og kan bidrage til ekstra smag i dit knækbrød, pandekager, eller hvad du ellers kan finde på. Det er en win win, som jeg ser det. Der er intet værre, end at smide ud. Især hvis det kunne have været brugt, i endnu mere lækkert mad!

Rigtig god fornøjelse.

Knækbrød med surdejsrester

Brug dit knækbrød som en snack på farten, til mellemmåltidet, ovenpå salater, eller hvad du ellers har lyst til. Velbekomme.
5 fra 1 stemme
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Brød, Madpakke, Mellemmåltid, Snack
Antal 1 bradepande

Ingredienser
  

  • 1 dl surdej
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl sesam
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl mel
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. salt
  • Vand

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180 grader, varmluft.
  • Bland surdejen (hvis du har) med alle de tørre ingredienserne. Tilføj olivenolie og 1 dl vand. Tilføj eventuelt ekstra vand og rør, til du får en klistret masse. Lad dejen samle sig i ca. 10 minutter.
  • Placér dejen mellem to stykker bagepapir og rul den ud i et jævnt lag, med en kagerulle. Fjern det øverste stykke bagepapir, og snit med en kniv/pizzahjul i den størrelse, du ønsker dine knækbrød. Jeg fik 20 stykker.
  • Bag i ovnen i ca. 25 minutter, til knækbrøddene er gyldne og sprøde. Opbevar dine knækbrød i en lufttæt beholder, så kan de holde sig i flere uger.

Jeg håber det kunne inspirere. Hav en dejlig uge!

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Sarah
    14. november 2024 at 10:15

    5 stars
    Super nemt og velsmagende! En god måde at bruge surdejsrester.

    • Svar
      Camille Maja
      19. november 2024 at 16:36

      Hvor dejligt at høre! 🙂 tak fordi du skrev!

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.