Hjemmelavet stracciatella ost

Har I nogensinde lavet jeres egen stracciatella ost? Stracciatella er den cremede midte i en burrata, som smager helt fantastisk! Osten laves af frisk mozzarella og fløde og tager få minutter at bikse sammen. I kan servere osten som en del af en forret, ovenpå en pasta, i en salat, eller til tapasbordet. Mulighederne er mange og I finder opskriften ved at læse videre her.

Jeg har efterhånden lavet denne ost mange gange til diverse middagsaftaler, eller bare til Andreas og jeg. Det smager så lækkert, er dejlig cremet og der er altså ikke noget der slår brød og ost.

Jeg har også fået serveret osten flere gange, når jeg er ude at spise, men efterhånden tænkte jeg: det må jeg også kunne lave selv! Det er nemlig lidt dyrt i at købe en færdig version i butikkerne. Denne her koster minimum det halve og smager af præcis det samme. Synes jeg i hvert fald! Virkelig lækkert.

Jeg kan særligt anbefale at bruge jeres stracciatella sammen med en pasta med pesto eller ovenpå denne pasta med svampe og asparges. Jeg plejer selv at serverer min stracciatella sammen med et tapasbord, hvor osten bruges som dyppelse til et lækkert brød.

Mangler du inspiration til en lækker tapas? I finder opskrifter til en lækker og billig menu her

Opskriften er som sagt super enkel og du behøver ganske få ingredienser. Du skal blot have frisk mozzarella og fløde, og så tænker jeg du har lidt oliven olie, salt og peber på basislageret. Så mangler du bare at finde ud af, hvad du vil servere den til. God fornøjelse, jeg håber det smager!

Stracciatella ost

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 5 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 250 g frisk mozzarella (1 stk. er 125 g)
  • 1.4 dl fløde
  • 3 spsk. olivenolie
  • Friskkværnet peber og et drys salt

Sådan gør du
 

  • Hæld væden fra mozzarellaen og pluk osten i mindre stykker med fingrene. Det må gerne være i små strimler, så konstistensen bliver mere ensartet
  • Bland fløde og mozzarella. Rør rundt og stil på køl i en time, rør igen, og kom på køl indtil servering. Jeg plejer at have min på køl mindst halvanden time.
  • Hæld olivenolie over din stracciatella og top med kværnet peber og et drys salt. Server med en god skive brød, ovenpå en pasta, eller til tapatbordet.

Noter

Holdbarhed: Osten kan holde ligeså længe som en åbnede fløde, ca. 3 dage. Men den er nok spist inden! 

Læs også

12 Kommentarer

  • Svar
    Michael
    3. november 2020 at 22:14

    Hej ?
    Jeg skal lige høre om det er bare er helt standard frisk mozzarella som man finder i alle supermarkeder du bruger?
    Har set mange opskrifter op engelsk men kan ikke helt lure hvordan og hvorledes? ?
    Mange tak

    • Svar
      Camille Maja
      3. november 2020 at 22:52

      Hej Michael, tak for spørgsmålet! Jeg har købt en helt almindelig klump frisk mozzarella, til 6 kr. Nede i netto :)!
      Håber det hjalp! 🙂

  • Svar
    Amalie
    19. november 2020 at 20:21

    er det bedst at lade den stå på køl natten over? eller skal den helst laves på dagen?

    • Svar
      Camille Maja
      20. november 2020 at 7:23

      Hej Amalie, du kan snildt lave den dagen før. Den skal bare mindst have 1-2 timer på køl, indtil osten har suget fløden til dig 🙂
      Vh Camille

  • Svar
    Jenny
    13. januar 2021 at 12:30

    Hvor små stykker river du den i? Jeg har prøvet med mini mozzarella i kvarte, og det er bare ost i fløde.

    • Svar
      Camille Maja
      13. januar 2021 at 20:32

      Hej Jenny, jeg trevler 2 kugler frisk mozzarella (250 g i alt). Måske er der ikke nok ost i din?
      Når man trevler osten, blander det sig nemlig rigtig godt sammen med fløden – og så skal den også blandes sammen et par timer før brug. Så kan osten nemlig suge fløden. Håber det kan hjælpe.
      KH

      • Svar
        Jenny
        14. januar 2021 at 21:04

        Hej Camilla
        Jeg prøver med en anden ost. Efter et døgn var der stadig intet sket.

        • Svar
          Camille Maja
          17. januar 2021 at 14:56

          Hej igen, hvilken ost vil du bruge? Jeg tror kun du kan lave den med en frisk mozzarella 🙂

  • Svar
    Mille
    15. januar 2022 at 15:46

    Hvilken slags fløde og hvor høj procent bruger du ? Vh Mille

    • Svar
      Camille Maja
      16. januar 2022 at 21:25

      Hejsa, jeg bruger en fløde på 38 procent. Både alm fløde og den uden laktose (begge på 38%) fungerer 🙂

  • Svar
    Olr
    3. september 2022 at 11:56

    Måske du lige skulle nævne at det er de poser med 125 gram Mozzarella, og ikke bare 2 friske, da det er et meget vidt begreb 🙂

    • Svar
      Camille Maja
      14. september 2022 at 18:28

      Det har du da ret i – det har jeg opdateret, tak 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.