Spinatboller med laksemousse

Hjemmelavet spinatboller er perfekt til madpakken, på farten, eller til en brunch. Hvis du ikke har prøvet at lave dine egne sandwichboller, så er der her en glimrende, og ikke mindst nem, mulighed til dig. Derudover får du også en opskrift på den lækreste og cremede laksemousse med friskost. Rigtig god fornøjelse!

I samarbejde med Ost&Ko, har jeg netop fået endnu en opskrift i bladet Ostekultur, og det er jeg så glad for. Jeg bliver altså en smule stolt, når jeg ser nogle af mine opskrifter trykt i et blad – det er en ret fed følelse. Og så når det er et blad om ost, så varmer det altså lidt ekstra om hjertet. Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for ost… Du kan se bladet lige her, hvor du finder mange andre fantastiske opskrifter med ost.
Fotoet er taget af Signe Bay.

Min sidste udgivne opskrift var i november, hvor jeg delte en squashkage med ostecreme, som du finder lige her

Men nu til opskriften! Du får som sagt både en opskrift på nogle bløde og grønne spinatboller, samt en cremet laksemousse. Du kan selvfølgelig også nøjes med at lave noget af det.
Velbekomme, og skriv endelig på blogindlægget, hvis du har nogle kommentarer.

Spinatboller med laksemousse

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Spinatboller

  • 10 g gær
  • 1.7 dl lunken vand
  • 1.8 dl creme fraiche
  • 1 dl solsikkekerner
  • 100 g frisk spinat
  • 1 tsk. spidskommen (kan undlades)
  • 2 spsk. hørfrø
  • 1 spsk. citronsaft
  • 100 g durummel
  • 400 g hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • Olivenolie & flagesalt som topping

Laksemousse

  • 200 g røget laks
  • 1 rødløg
  • 1/2 bundt dild
  • 1 spsk creme fraiche
  • 1-2 spsk friskost (kan undlades, eller erstattes af flødeost/mere creme fraiche)
  • Smages til med salt, peber & citronsaft

Ostecreme

  • 2 spsk. friskost (kan erstattet med flødeost)
  • 3 spsk. hakket dild
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Smages til med salt, peber & citronsaft

Sådan gør du
 

Spinatboller

  • Opløs gær i lunkent vand og tilføj cremefraiche. Tilføj solsikkekerner og hørfrø. Skyl og hak spinat og føj det til blandingen. Tilføj citronsaft og spidskommen. Tilføj mel - alt på én gang. 
  • Ælt dejen i 10 minutter. Den skal være blød, men ikke klistret. Dæk dejen til, og lad den hæve et lunt sted i 1 time. 
  • Form 4-6 brød i ca. 2 cm højde og placer dem på bagepapir på en bage-plade. 
  • Lad bollerne efterhæve i 20 minutter. Brug fingrene til at lave et par fordybninger i brødene, og tilføj lidt olivenolie og flagesalt på toppen. Bag i 25 minutter midt i ovnen på 200 grader varmluft.

Laksemousse

  • Hak laksen fint eller groft efter behag. Hak rødløg og dild fint. Bland laks og urter sammen med de resterende ingredienser. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Ostecreme

  • Bland alle ingredienserne sammen og rør grundigt. Smag til med citron, salt og peber.

Server med ønsket grønt

    Er du selv fan af ost? Kom gerne med en kommentar herunder, med din favorit-osteret! 

    Læs også

    Ingen kommentarer

      Skriv et svar

      Opskrift Vurdering




      This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.