Har du lyst til en enkelt salat med kun fem ingredienser? Find en lækker opskrift på en nem rosenkålssalat lige her. Salaten serveres lun og er det perfekte tilbehør til det meste slags kød. Salaten er med rosenkål, valnødder, parmesan, sennep og citron. Mere skal der faktisk ikke til, for at servere en nem og lækker rosenkålssalat. Få opskriften herunder.
Rosenkål er for mange en lidt blandet oplevelse. Nogle synes det smager lidt af prut, og mange kan dermed ikke lide smagen. Men det kommer faktisk fuldstændig an på hvordan du tilbereder rosenkålen. Efter min mening smager det utroligt lækkert, og rosenkålen er virkelig en misforstået grøntsag.
Personligt kan jeg rigtig godt lide hvis rosenkål bliver stegt i lidt fedtstof, før servering. Her bruger jeg oftest smør, men du kan også sagtens bruge en olie. Dertil tilføjer jeg lidt citronsaft, revet muskatnød, salt og peber, mens rosenkålen bliver svitset på panden. Dermed har du også en lun salat, som også passer perfekt til årstiden.
Rosenkål findes i de fleste dagligvarerbutikker, og du kan med fordel købe dem renset på frost. Så sparer du det besvær!
Rigtig god fornøjelse, og dejlig dag til jer!
Rosenkålssalat
Ingredienser
- 200 g rosenkål (optøet, hvis de er på frost)
- 1 tsk grovkornet sennep
- 1 spsk citronsaft
- 1 håndfuld valnødder (hasselnødder, ville også fungere)
- Revet parmesan efter behov
- Smør/olie til stegning
- Smag til med salt & peber
Sådan gør du
- Hvis dine rosenkål er fra frost, starter du med at tø dem op. Hvis de derimod er friske fra grøntafdelingen, så trænger de lige til at blive renset. Pluk de øverste 2-3 blade af, og skyl dem derefter kort. Mine rosenkål var små, men halver dem, hvis du synes de er for store
- Riv lidt parmesan, og find de øvrige ingredienser frem
- Steg rosenkålen i lidt fedtstof på en varm pande. Krydr med salt, peber, citronsaft, grovkornet sennep, og evt. lidt muskatnød. Steg i ca. 5 minuter og ryst panden et par gange
- Serveres lun med revet parmesan og valnødder på toppen
Mangler du inspiration til andre salater, så finder du mange flere lige her!
Ingen kommentarer