Koldhævede lækre morgenboller - Med eller uden surdej

Koldhævede morgenboller – Med eller uden surdej

ENDELIG fik jeg skrevet denne opskrift ind. I er så mange der spørger ind til mine koldhævede morgenboller på Instagram, og nu skal I få opskriften. Min opskrift er med surdej, men den kan også laves med gær. Morgenbollerne er simple, og passer perfekt ind på weekendens morgenbord. Jeg håber I kan lide dem – God fornøjelse! 

Disse koldhævede boller har en sprød skorpe, en dejlig smag og så med de smukkeste lufthuller. Perfekte til morgenbordet med lidt smør og ost på, eller hvad I ellers ønsker. Selvom I bruger gær, kan de sagtens komme til at se sådan her ud. Det handler også meget om æltning og hævetiden.

Hvad er surdej for noget? 

Surdej er blevet mere og mere almindeligt, og der er efterhånden mange der har sprunget ud i det. En surdej er et naturligt hævemiddel, som giver en fantastisk smag til bagværket. Den består af en blanding af vand og mel, som ved stuetemperatur danner en masse mikroorganisme over flere dage.

Hvis I selv går meget op i mad, og har mod på surdej, så synes jeg I skal springe ud i det. Der findes utrolig mange guides på nettet, som vejleder jer i surdej. Personligt har jeg fået rigtig meget ud af at kigge på flere forskellige guides, samt denne brød-bog, som jeg er blevet rigtig glad for. Jeg har stadig ikke selv knækket koden 100 % med surdej, men disse boller er perfekte, og kan som sagt også laves med gær.

Mangler du mere inspiration til morgenbordet? Find mange flere opskrifter lige her.

På det sidste har jeg haft lidt problemer med surdejen herhjemme. Mine brød har ikke ville hæve ordentligt op, og det samme med surdejen. Jeg spurgte nogle brød-nørder til råds, og de tror problemet ligger i, at jeg ikke fodrer den nok. Den var simpelthen sulten, den stakkels surdej! Jeg glæder mig til at se om deres tips, kan hjælpe på hæveprocessen.

Rigtig god fornøjelse med disse koldhævede morgenboller. Jeg håber I kan lide dem!

Koldhævede morgenboller

Forb. tid20 min
Tilb. tid14 t
Samlet tid14 t 20 min
Ret: Bagværk, Morgenmad
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 6 dl vand
  • 100 g aktiv surdej eller 5-10 g gær (surdejen er aktiv når den flyder)
  • 1 tsk honning
  • 500 g Manitoba hvedemel
  • 150 g Grahamsmel
  • 1 spsk. salt
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Vær opmærksom på at dejen er koldhævet, og skal derfor laves dagen før du skal bruge den. Jeg plejer typisk at lave min dej fredag eftermiddag, hvis de skal bruges lørdag morgen
  • Start med at bland vand, surdej, gær og honning i din røremaskine. Du kan også sagtens ælte i hånden, men brug gerne maskinen hvis du har en
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen på lav hastighed, til dejen er fri for klumper. Herefter skruer du op på middel/høj hastighed, og der æltes indtil dejen slipper siderne på skålen. Dette plejer at tage omkring 10 minutter
  • Herefter kommes dejen i en ny skål/større plastikbøtte, som du inden da har smurt med lidt olie. Dejen skal her foldes/strækkes en gang i timen henover aftenen. Jeg plejer at folde den 4 gange, før den kommer på køl. Her gøres dejen spændstig og får tilføjet luft

Dagen efter

  • Dagen efter kommer du lidt mel på køkkenbordet, og kommer dejen herpå. Tænd din ovn på 250 grader, varmluft, og lad den gerne stå og varme i 30 minutter. Brug også gerne en dejspartel til at skære bollerne ud
  • Vend dejskraberen i lidt mel, og skær én bolle ud af gangen. Spænd bollen op ved at folde den ind over hinanden fra begge sider. Placer bollerne med folderne ned ad på et stykke bagepapir og bag i ca. 18-20 minutter. De skal være lettere mørke og gyldne, så de er rigtig sprøde når de kommer ud
  • Køl bollerne af på en rist, og server dem lune til morgenbordet

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.