Laks i ovnen med hvidvin, citron og grøntsager

IMG_3530

Mangler du inspiration til en ret med laks, så har jeg en lækker version til dig. Laks i ovnen er super nemt, og smager helt fantastisk. Denne version er med hvidvin, madlavningsfløde, citron, grøntsager, og tager ingen tid.

Jeg er virkelig glad for fisk, og især laks. Du kan nærmest ikke ødelægge det, med sådan en lækker og fed fisk. Det er i hvert fald svært.

Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af, fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der sjældent spiser fisk.

Spiser du nok fisk?

Ifølge kostrådene skal man spise ca. 350 gram fisk om ugen (heraf 200 gram fed fisk). Det svarer til ca. 2 x fisk til hovedret + fiskepålæg i løbet af ugen.
Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.
Danskerne er blevet meget bedre til at spise fisk i løbet af ugen, men der er stadig mange, som ikke får nok fisk.

Hvis du er glad for laks, så har jeg andre opskrifter med den lækre fisk lige her: Spinatvafler med røget laks // Spidskålssalat med laks // Pasta med pocheret laks

Hvad gør man så?

Som sagt har du brug for D-vitamin og omega 3 fedtsyrer. Men hvis du ikke har råd til fisk, eller ikke kan lide det, så er der altså også andre muligheder.

Du har brug for D-vitamin fordi: det er styrkende for dine knogler og har en positiv effekt på dit immunforsvaret.

I kosten findes D-vitamin kun i større mængder i fede fisk som laks og hellefisk, der samtidig har et højt indhold af de sunde Omega-3 fedtsyrer. D- vitamin kan også dannes i huden, gennem solens stråler. Men eftersom Danmark ikke ligefrem er et solrigt land, er det faktisk vigtigt hele året, og især om vinteren.

Du har brug for omega-3-fedtsyrer fordi: det har en stabiliserende indvikning på vores humør og mentale balance. Omega 3 ?smører? nemlig nervetrådene i hjernen, så du får lettere ved at overføre nervesignaler (nørde, nørde)

Så hvis du ikke får nok fisk, er det nødvendigt at tage et vitamintilskud med både D-vitamin, og omega 3.
Du kan ofte mærke i kroppen hvis du har vitaminmangel. Du vil være mere træt end normalt og blive hurtigere syg m.m..
Du kan også få et all-around tjek hos lægen, hvis du har mistanke om vitaminmangel.

Nok om sundhed og næring, og nu til opskriften! Opskriften er til 2 personer

Laks i ovnen med hvidvin, citron og grøntsager

5 fra 1 stemme
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad, Hovedret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 laksefileter
  • 2.5 dl madlavningsfløde
  • 0.5 dl hvidvin, kan undlades
  • 2 porre
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 1 rødløg
  • Citron
  • 1 spsk. kapers
  • Smør/olie
  • 1/2-1 bundt dild
  • Kartofler/ris som tilbehør

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft
  • Skyl og rens dine porre og snit dem i skiver. Jeg synes godt de må have lidt tykkelse, så der stadig er lidt bid, efter en tur i ovnen
  • Snit løget i grove stykker og halver tomaterne
  • Smelt lidt fedtstof på en pande
  • Svits løg, porre og tomater et par minutter. Tilsæt så hvidvinen og lad den fordampe en smule.
  • Tilsæt dild, kapers og madlavningsfløde
  • Smag til med salt, peber og citronsaft
  • Lad det boble et par minutter og kom laksen i fadet. Drys lidt salt, peber og evt. revet citronskal over laksen
  • Giv det ca. 15 minutter i ovnen og server med kogte kartofler/ris

Læs også

4 Kommentarer

  • Svar
    Mette Pedersen
    14. september 2021 at 18:47

    Hvornår skal porren tilsættes?

    • Svar
      Camille Maja
      15. september 2021 at 12:18

      Ups! Tak for tippet. Har opdateret opskriften nu. Den skal i, samtidigt med tomaterne og det andet grønt 🙂

  • Svar
    Ole Sten
    28. december 2023 at 11:12

    5 stars
    Forbavsende få kommentarer til denne meget velsmagende ret :-). Fem stjerner herfra, har fået den et par gange og nu er den fundet frem til nytårs aften. Godt nytår

    • Svar
      Camille Maja
      8. januar 2024 at 10:22

      Mange tak Ole – er jeg så glad for at høre! Godt nytår! 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.