Camille Maja - Mad & LivsstilFrokost & AftensmadOpskrifterSalater & andet tilbehør

Spidskålssalat med laks

Spidskålssalat med laks

Denne spidskålssalat med laks og pesto, er super enkel og ekstrem smagfuld. Det er nok, uden at prale, en af de bedste salater, jeg har lavet herhjemme.

Salaten er virkelig god i sig selv, men hvis du vil have lidt ekstra kulhydrater, kan du sagtens få et stk. ristet rugbrød til. Det ville passe rigtig godt til.

Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af, fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der sjældent spiser fisk.

Spiser du nok fisk?

Ifølge kostrådene skal man spise ca. 350 gram fisk om ugen (heraf 200 gram fed fisk). Det svarer til ca. 2 x fisk til hovedret + fiskepålæg i løbet af ugen.
Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.
Danskerne er blevet meget bedre til at spise fisk i løbet af ugen, men stadig mange, inkl. mig selv, får ikke nok fisk. Min grund er simpelthen fordi det er for dyrt. Jeg elsker fisk – men som single og nyopstartet virksomhed, er det ikke altid der er råd til fisk flere gange om ugen.

Hvad gør man så?

Som sagt har du brug for D-vitamin og omega 3 fedtsyrer. Men hvis du ikke har råd til fisk, eller ikke kan lide det, så er der altså også andre muligheder.

Du har brug for D-vitamin fordi: det er styrkende for dine knogler og har en positiv effekt på dit immunforsvaret.

I kosten findes D-vitamin kun i større mængder i fede fisk som laks og hellefisk, der samtidig har et højt indhold af de sunde Omega-3 fedtsyrer. D- vitamin kan også dannes i huden, gennem solens stråler. Men eftersom Danmark ikke ligefrem er et solrigt land, er det faktisk vigtigt hele året, og især om vinteren.

Du har brug for omega-3-fedtsyrer fordi: det har en stabiliserende indvikning på vores humør og mentale balance. Omega 3 ‘smører” nemlig nervetrådene i hjernen, så du får lettere ved at overføre nervesignaler (nørde, nørde)

Så hvis du ikke får nok fisk, er det nødvendigt at tage et vitamintilskud med både D-vitamin, og omega 3.
Du kan ofte mærke i kroppen hvis du har vitaminmangel. Du vil være mere træt end normalt og blive hurtigere syg m.m..
Du kan også få et all-around tjek hos lægen, hvis du har mistanke om vitaminmangel.

Nok om sundhed og næring, og nu til opskriften! Opskriften er til 1 person:

Opskrift

Salaten:

  • 1 laksefilet
  • 1 spsk. hvidvinseddike/æblecidereddike (kan undlades)
  • 1 liter vand
  • 2 håndfuld snittet spidskål
  • 1 forårsløg
  • Cherrytomater
  • 1/2 avokado
  • Salt og peber

Mangler du inspiration til et sundere liv? Så husk jeg også er uddannet kostvejler og personlig træner – måske kan jeg hjælpe dig til en sundere livsstil? Læs mere her

Dressingen:

  • 2 tsk. grøn pesto
  • 1.5 spsk. creme fraiche 5%
  • Squeeze citronsaft
  • Peber
  • Husk at smag til

Fremgangsmåde

  • Start med at pocher din laks: Kog 1 liter vand op, sammen med 1 spsk. salt og 1 spsk. eddike. Når vandet koger, lægger du forsigtigt din laks i. Derefter slukker du varmen med det samme og låg på – giv den 7-8 minutter
  • Mens du venter på laksen kan du lave din salat & dressing
  • Hak spidskål, forårsløg, halver dine tomater og skær din avokado ud
  • Bland de ovenstående ingredienser med din dressing
  • Server med pocheret laks og drys med lidt salt og peber – velbekomme

Jeg vil nyde min søndag hjemme med ren afslapning. Igår holdte jeg 25 års fødselsdag, så lidt afslapning er på sin plads. Imorgen er dagen jeg fylder 25 (HURRA), og tidligere på ugen, delte jeg lidt tanker omkring det – som du kan læse mere om her.

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *