Æggewraps med tunmousse

Æggewraps fungerer nærmest til alle måltider, men selv nyder jeg dem oftest til frokost. De kan nydes både lune og kolde, hvorfor de også passer perfekt til en lækker madpakke. Fyld dem med hvad end du ønsker, så som røget laks, kylling, eller denne tunmousse, som findes i opskriften. God fornøjelse!

Æggewraps er utrolig nemme at lave og kræver blot nogle æg, salt og peber. Jeg kom også en smule mælk i, men det kan snildt undlades. Du kan også tilføje lidt revet parmesan og hakkede urter til din æggemasse. Det ville bestemt også være lækkert og give ekstra smag.

Mangler du idéer til frokostbordet? Få inspiration her

Personligt foretrækker jeg disse æggewraps som en luksuriøs frokost, men de kan som sagt også fungere som et let aftenmåltid. I denne variation har jeg fyldt min wrap med tunmousse, tomater, dild og spinatblade, men andre variationer kunne også fungere. Du kan jo fylde den med hvad som helst. Jeg skal selv prøve men jeg skal selv prøve at komme hønsesalat i min. Eller en variation af flødeost, laks og avocado – altid en sikker vinder. Mums!

Nu til opskriften – jeg håber den smager. 

Æggewraps med tunmousse

Æggewraps kan fungerer til alle måltider, og er også gode i madpakken. Fyld dem med hvad end du ønsker, så som røget laks, kylling, eller denne tunmousse, som findes herunder. Velbekomme.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Madpakke, Mellemmåltid, Morgenmad
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Æggewraps

  • 6 æg
  • 5 spsk. mælk
  • Salt & peber
  • Fedtstof, til stegning

Tunsalat

  • 2 dåser tun
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 1 lille rødløg eller skalotteløg
  • 1/2 bundt dild
  • 1/2 citron, saften heraf
  • Salt & peber
  • Grøntsager: avocado, salat, cherrytomater og ekstra dild

Sådan gør du
 

Æggewraps

  • Pisk alle ingredienserne sammen. Hæld æggemassen på en lille kande/decilitermål, så du bedre kan dosere væsken på panden.
  • Kom lidt fedtstof på en varm pande og lav en pandekage af gangen. Det tager få minutter pr. pandekage.

Tunmousse

  • Hæld væsken fra dåsetunen og bland med cremefraiche, fintsnittede løg, hakket dild, og saften fra en halv citron. Smag til med ekstra citron, salt og peber. Kom eventuelt lidt mayonnaise i, hvis du ønsker en lidt federe mousse.
  • Anret din pandekage med salat i bunden og top derefter med tunmousse og dit ønskede grønt. Jeg toppede selv min med ekstra dild, cherrytomater og avocado. Velbekomme.

Køkkenudstyr

  • Pandekagepande* - Perfekt at vende tynde pandekager på, så som disse æggewraps

Noter

Idéer til andet fyld

  • Laks, avocado, tomat, dild, flødeost
  • Hønsesalat, agurk, persille, tomat
  • Stegt kylling, hummus, persille, tomat
  • Stegt kylling, peberfrugt, cremefraiche og salat
 
Reklamelinks er markeret med * 

Jeg håber du kunne finde lidt inspiration i opskriften. Personligt prøver jeg selv at finde på andet end rugbrødsmadder, nu vi er hjemme det meste af tiden. Du kan også lave dine æggewraps aftenen før, og så er der til en lækker frokost dagen efter. Hav en dejlig dag!

 

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    hvid blandingsbatteri
    16. marts 2021 at 11:12

    Du har gode artikler. Det ser godt ud.

    • Svar
      Camille Maja
      18. marts 2021 at 9:06

      Mange tak! 🙂 Glad for du følger med. KH

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.