Bagt aubergine med tahindressing - Fantastisk tilbehør

Bagt aubergine med tahindressing

Mangler du idéer til lækkert og nemt tilbehør? Bagt aubergine med tahindressing, går under denne kategori.

Jeg elsker nemme og fyldige salater, og hvis de så inderholder en masse smag, ja så kan jeg nærmest ikke ønske mere. Bagt aubergine smager fantastisk, og passer som tilbehør til det meste. Derudover kan du spæde op med ekstra fylde, i form af bulgur, perlespelt etc., for et fuldt måltid. Få opskriften herunder.

Salaten kan som sagt også spises som et fuldt måltid. Jeg spiste selv en lignende salat for nyligt, hvor jeg tilføjede perle couscous. Jeg har lige en periode for tiden med en masse perle couscous. Det kan købes de fleste steder, men jeg køber mit i Meny. Det har en lækker konsistens, og så giver det en god mæthedsfornemmelse.

Vild med mættende salater? Denne perlebygsalat med stegt halloumi og squash er en evig favorit herhjemme. 

Men nu til opskriften med bagt aubergine og tahindressing. Opskriften er nem, og kræver ikke mange ingredienser. Tahindressingen er som jeg kan lide den: lidt cremet og ikke for tynd. Nogle kan lide den tykkere/tyndere end min, men det kan i selv justere med vandmængden. Her kommer jeg altid et par spsk. i af gangen, så jeg kan justere løbende, mens jeg rører tahindressingen. Giver det mening? Det håber jeg i hvert fald.

HUSK opskriften også kan klikkes direkte hjem til jer via bloggens nye Måltidsknap, som I finder øverst i opskriften.

Opskriften er til to personer, og fungerer perfekt som tilbehør. Velbekomme og god fornøjelse i køkkenet.

Bagt aubergine med tahindressing

Forb. tid5 min
Tilb. tid30 min
Samlet tid35 min
Ret: Salat, Tilbehør
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 stk. aubergine
  • Granatæble og persille, efter behov
  • Olivenolie, salt & peber

Tahindressing

  • 1.5 spsk tahin
  • 1/2-1 fed hvidløg (presset)
  • 1/2 citronsaft
  • 1 tsk. peanutbutter
  • vand efter behov
  • Smag til med salt, peber

Sådan gør du

  • Tænd din ovn på 200 grader, varmluft. Skyl din aubergine, skær den i både, og placer stykkerne på en bageplade. Herefter blandede jeg et par spsk. olie, sammen med lidt salt & peber, hvor jeg derefter penslede auberginens overflader. Bag auberginen, når ovnen er varm, i ca. 25 minutter
  • Mens du venter røres tahindressingen: Bland alle ingredienserne og juster lidt af gangen med vandmængden. Jeg kan selv lide en ret cremet, og ikke alt for tynd konsistens. Prøv dig frem og smag den til, med alle de ovenstående ingredienser
  • Kom auberginen på et fad og top med frisk persille, granatæble og tahindressing. Serveres lun. Velbekomme

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.