Gnocchetti med grønne asparges & fennikelsalat

Annonce // Endnu en nem og lækker pastaret har ramt bloggen, og den smager fantastisk. I dette blogindlæg finder du en lækker opskrift på gnocchetti med grønne asparges, fennikelsalat & ramsløg, samt en rabatkode til Aarstidernes måltidskasser. Jeg har nemlig haft fornøjelsen af at have et samarbejde med Aarstiderne de sidste 4 uger. Det kan du læse meget mere om her også. 

Opskriften er super let at gå til, og kræver ikke mange ingredienser. Jeg lavede den selv til frokost forleden, da jeg havde lidt ekstra tid. Pastaretten tager kun 30 minutter at bikse sammen, og dermed en perfekt hverdagsret. Jeg deler opskriften til slut i blogindlægget, og i det følgende finder du min egen anbefaling af Aarstiderne, samt en rabatkode til deres måltidskasser. God læselyst!

Min anbefaling af Aarstiderne

I de sidste 4 uger, har jeg som sagt haft samarbejde med Aarstiderne, hvor jeg har prøvet forskellige måltidskasser i området “Den Nysgerrige“. Jeg har fået så meget lækker inspiration, samt slupper for en del planlægning i nogle travle uger. Jeg har især været glad for “FlexitarKassen”, hvor jeg synes udvalget har været mest kreativt. Jeg har på intet tidspunkt været skuffet over udvalget i de forskellige måltidskasser, og især ikke over de lækre økologiske varer. Det har virkelig været lækkert, og bestemt noget jeg selv vil benytte mig af i fremtiden, når økonomien er til det. Ikke fordi det er dyrt, langt fra faktisk – jeg synes bestemt prisen matcher, ift. det udvalg der er.

For mig er det altid billigere at handle ind selv, hvis jeg ellers har overskud til at lave en madplan. Aarstiderne har for mig, været en fantastisk løsning de sidste uger, da jeg havde ekstra travlt med eksamen. Derudover har det givet mig et kæmpe overskud i hverdagen, da jeg ellers var gået lidt død i madplanlægningen. Det kan nemlig blive lidt kedeligt i længden, altid selv at skulle planlægge hvad man skal have at spise. Nu bor jeg jo alene, og dermed har det givet mig lidt ekstra energi på kontoen. Aarstiderne er bestemt noget jeg skal bestille i fremtiden, når jeg ikke længere er på SU.

I fremtiden vil jeg nok kombinere det en smule mere. Eftersom der ingen binding er på deres måltidskasser, kan man altid melde det til og fra. Det passer perfekt i min hverdag, hvor nogle uger er mere travle end andre.

Ærligt talt en stor anbefaling herfra. Jeg anbefaler aldrig noget, jeg ikke selv vil benytte mig af, og det vil jeg bestemt her. Det giver overskud, jeg har sluppet for at planlægge, handle ind, og så har maden været lækker. Så fantastisk!

Praktisk + Rabatkode

Hvis du selv har lyst til at benytte dig af Aarstiderne i fremtiden, så læser du bare videre her. Ellers ruller du bare videre til opskriften.

Rent praktisk går du simpelthen ind på deres hjemmeside, hvor du kan vælge imellem deres mange måltidskasser, som alle er 100% økologisk. De har flere forskellige kategorier, alt efter hvilken slags mad du er til. Her er der både til børnefamilien, veganeren, livretter, og meget mere. Jeg valgte selv fra kategorien “Den nysgerrige“, da jeg syntes den var mest spændende.

Når du så har bestilt til den kommende uge, så kommer kassen hjem til din hoveddør med alle ingredienser, samt et opskriftshæfte. Du skal ofte selv have salt, peber og olie, men ellers er alt i kassen. Det er så lækkert, at det er gjort så nemt for en, og det eneste du skal, er blot at tilberede maden. Ingen indkøb, og ingen alt for meget grublen, over hvad du skal spise i næste uge.

Og nu til det ekstra lækre! I forbindelse med samarbejdet har jeg også fået en rabatkode, I kan benytte jer af. Rabatkoden hedder CAMILLE og giver 15% på første måltidskasse, hvis man opretter abonnement – der er som sagt ingen binding.

Gnocchetti med grønne asparges og fennikelsalat

Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1/2 fennikel
  • 1 pakke gnocchetti ca. 400 gram
  • 4 store Alle tomaterne
  • ½ bundt ramsløg
  • 1 bundt grønne asparges (husk at knæk bunden af)
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • Olivenolie salt, peber & evt. smør

Sådan gør du
 

  • Start med at sætte vand over til gnocchetti og skyl alt det grønne
  • Skær din fennikel og tomater i tern, finsnit ramsløg, pres hvidløg og skær de grønne asparges i skrå skiver 
  • Sauter fennikelternene i lidt olie på en pande ved lav varme, 3-4 min., til de er møre og næsten glasklare. Krydr med salt & peber og stil derefter til side
  • Kom imens gnocchettierne i en gryde med kogende, letsaltet vand. Kog gnocchettierne i ca. 3 min., til de flyder op til overfladen. Afdryp dem derefter godt i en sigte
  • Varm panden op igen, og steg gnocchettierne gyldne og sprøde i en god klat smør i 4-5 min.
  • Anret imens tomatterne med fennikel, og snittet ramsløg. Du kan evt. også rive lidt frisk fennikel og komme i salaten. Krydr med sort peber
  • Kom aspargesene på panden med gnocchettierne, og steg videre i 1-2 min.
  • Tilsæt hvidløg til panden, og steg i yderligere 1-2 min., til hvidløget er gyldent, og aspargesene er sprødmøre.
  • Servering: Anret gnocchetti og asparges på tallerkener, og server fennikelsalat med ramsløg til, og evt. med lidt parmesan på toppen. Velbekomme 

Noter

Ift. gnocchetti, så koger jeg dem først og steger dem bagefter i smør, fordi det er så urimeligt lækkert. Smørstegningen er i øvrigt en rigtig god mulighed for at tilsætte ekstra smag til gnocchettierne. Du kan evt. tilsætte et par blade salvie eller lidt tørret merian under stegningen. Du kan selvfølgelig også nøjes med at koge gnocchettierne, hvis du gerne vil spare lidt på fedtstoffet.

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Opskrift Vurdering




    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.