Wok med kylling og sødme

IMG_6109

Jeg lavede den skønneste wok den anden dag, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg synes personligt, det er ret nemt at få en smagfuld ret, når man bruger en wok.
Wokken er flyttet permanent ind hos danskerne, da det både er hurtig og nemt at variere til hverdag. Det er kun fantasien der sætter grænser, og du kan stort set smide alt i wokken. Det er især en populær ret, på grund af den korte stegetid, samt at du kan få tilført utrolig meget grønt, til sådan en ret.

Det skulle være ekstra nemt den anden dag, og jeg brugte derfor en frossen pose “wok blanding”, og der altså intet galt med!
Derudover brugte jeg følgende produkter fra Santa Maria: nudler, soya, karry paste, oystersauce, satay sauce, kokosmælk (creamy). Jeg er kæmpe fan af, at de gør madlavning ekstra nemt og denne kombination, gav retten er utrolig lækker sød og cremet smag!

Der er til 4 personer i denne opskrift:

Opskrift

  • 450 kyllingebryst
  • Nudler til 4
  • 1 pose frost grønt
  • 100 gram svampe
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk satay sauce (jordnød)
  • 1 spsk rød karry paste
  • 1 spsk oystersauce
  • Squeze citronsaft

Fremgangsmåde

  • Snit dit grønt og kylling og find de resterende ingredienser frem
  • Varm din pande op mit lidt olie
  • Steg din kylling sammen med karry paste, citron, salt, peber, hvidløg og satay sauce
  • Tilsæt svampe og andet grønt
  • Kog vand til nudler
  • Krydr din wok med oystersauce og soya (tilsæt andet ved behov)
  • Tilsæt kokosmælk i din wok og lad den simre
  • Smid dine nudler i når der blot er 3-4 minutter til servering. De fleste nudler, skal ikke have særlig længe
  • Server – velbekommen!

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.