I sidste weekend lavede jeg en skøn og frisk appelsinsirup, som fungerede perfekt ovenpå en portion pandekager. Pandekager i sig selv er jo lækkert, men med en hjemmelavet sirup, så bliver det næsten ikke bedre. Opskriften kræver gange få ingredienser, og det er utroligt nemt at lave sin egen sirup. Du får opskriften lige her – god fornøjelse!
Er du vild med pandekager? Find de lækreste & luftige pandekager med ricotta lige her.
Opskriften kræver ikke den store beskrivelse forinden, så jeg tænker vi bare springer direkte ud i det. Jeg brugte som sagt min appelsinsirup på pandekagerne, men jeg har derefter også brugt lidt som topping til grød. Siruppen ville også fungere eminent på andre desserter!
Velbekomme.
Appelsinsirup
Ingredienser
- 1 dl vand
- 130 g sukker
- 2.5 dl appelsinsaft (ca. 3 appelsiner)
- 1/2 tsk vaniljepulver (eller 1/2 vaniljestang)
Sådan gør du
- Start med at bringe vand og sukker i kog. Skru derefter ned på lav varme, og lad det simre i ca. 25 minutter med låg. Lagen skal være let gylden.
- Tilsæt presset appelsinsaft og vanilje og kog op igen. Rør rundt og skru derefter ned. Lad det simre i ca. 30 minutter mere med låg.
- Tag siruppen af varmen og køl helt ned. Kom derefter på et skoldet glas
- Ps. Jo mere sukker, jo tykkere sirup. Min sirup er en mellemting, og sådan kan jeg bedst lide den. Husk at siruppen skal være helt kold, før du kan vurdere konsistensen
Noter
Ønsker du at servere din appelsinsirup, sammen med nogle lækre klassiske pandekager? Du finder en opskrift lige her.
4 Kommentarer
Sandra
28. december 2019 at 14:34Kan jeg putte mere sikker i når siruppen er lavet for at få den lidt tykkere? Skal det så bare koges op igen ?
Camille Maja
28. december 2019 at 15:48Hej Sandra, ja det ville måske hjælpe lidt! 🙂
Louise
30. december 2020 at 1:35Jeg har haft min sirup på køl i nogle timer nu, men den er ligeså tynd som den var da den blev lavet. Kan jeg tage mere sukker i og koge den op igen selvom den har været på køl? Hvis ja, hvor lang tid skal den koge og simre igen 🙂
Camille Maja
30. december 2020 at 8:10Hej Louise, mærkeligt! Ja prøv med lidt sukker af gangen – ved desværre ikke præcis hvor meget 🙂
Håber det kan lade sig gøre!