Bagt feta med tomat og oliven

Har du nogensinde smagt bagt feta? Det er så nemt og smager som en million. Du skal blot bruge lidt feta, tomater, oliven, olivenolie, citron og krydderier. Så har du til en skøn forret, en pasta, eller som en del af et tapasbord.

Det er åbenbart en stor trend på både Instagram og TikTok, at lave bagt feta på denne måde. Jeg har ikke Tiktok, men blev gjort opmærksom på det af en af mine veninder, som kaldte den bagte feta for “TikTok-retten”. Jeg har sikkert set en lignende version et eller andet sted på nettet, men hvor ved jeg nu ikke. Så nu er jeg bare en ud af mange, som laver bagt feta! Men jeg synes alligevel jeg ville udgive min version – den smager nemlig så godt og måske kender du ikke til trenden.

Bagt feta

Bagt feta kan fungere som en forret, et nemt tilbehør, eller til et lækkert tapas-bord. Jeg har også set nogle blande fetaen med kogt pasta. Jeg kan kun forestille mig af den bagte feta og de brandvarme tomater, vil smage fantastisk sammen med pasta. Det kan du jo selv forsøge dig med.

Søger du inspiration til et fantastisk tapas-bord, så se mere her

Du skal som sagt ikke bruge mange ingredienser, til denne ret, hvilken gør den ekstra god. Jeg lavede selv retten som en del af mit #brugdinmad koncept, hvor det handler om at bruge det, der allerede er i køleskabet.

Jeg håber du kan bruge opskriften. Rigtig god fornøjelse og velbekomme. 

Bagt feta med tomat og oliven

En lækker middelhavsret, som fungerer til tapas-bordet, som forret, eller vendt med kogt pasta. Velbekomme.
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 25 min
Samlet tid 30 min
Ret Forret, Pasta, Tapas, Tilbehør
Køkken Græsk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 200 g cherrytomater
  • 150 g feta (din favorit)
  • 100 g oliven, uden sten
  • 1 citron
  • Olivenolie, salt, peber
  • Krydderier/urter: Evt. en blanding af tørret oregano og timian (ca. 1-2 tsk.), samt frisk oregano/persille på toppen. Brug hvad du har.

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Skyl og halver dine tomater. Bland tomater, 1 tsk. tørrede krydderier, salt og peber i et ovnfast fad.
  • Placer fetaen i blandingen. Tilføj oliven og saften fra ½ citron. Top med et par spsk. olivenolie og bag i ca. 25 minutter.
  • Serveres varm med frisk persille/oregano på toppen og med en skive brød til.

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Opskrift Vurdering




    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.