Det er højsæson for jordbær og derfor har jeg denne skønne jordbærdessert til jer. Selvom det regner lidt udenfor, så kan jeg altid spise nogle danske jordbær. Denne simple dessert kaldes også for “Eton mess” og er en klassisk, nem og rodet sommerdessert. Den er simpel og kræver blot lidt flødeskum, marengs og lækre friske jordbær. Lyder det ikke lækkert? I finder opskriften herunder.
Jeg smutter på ferie lige om lidt, og jeg tæller virkelig dagene til jeg skal afsted. Jeg har derfor super travlt med de sidste forberedelser inden jeg rejser mod Norge, med jeg nåede lige at smide denne lækre jordbærdessert afsted. Den skulle I ikke være foruden, og især ikke når det er højsæson for jordbær! Derudover står den også på den sidste del af min kandidat, som slutter om et par uger. DET ER SÅ VILDT !!!! Som I måske kan læse så glæder jeg mig en del.
Eton mess er en let og simpel jordbærdessert som fungerer fra alt til en helt almindelig hverdagsaften til en festlig anretning. Du kan med fordel pynte den lidt ekstra med eksempelvis frisk mynte, chokolade eller hakkede nødder.
Ønsker I andre sommerlige desserter? I finder både koldskål og rabarbersnitter lige her.
Opskriften er som sagt super nem og kræver ganske få ingredienser. Jeg vil ikke bruge mere tid på fylde-tekst, da jeg som sagt har lidt travlt for tiden. Klokken er i skrivende stund 23.10 og jeg har siddet foran computeren siden kl. 9 i morges. Nu må det være slut for idag. Rigtig god fornøjelse med desserten!
Eton mess, en klassisk jordbærdessert
Ingredienser
- 2 dl fløde
- 1 tsk. vaniljesukker
- 400 g Friske jordbær
- Evt. lidt citronsaft til at hælde udover jordbærene
- 2 stk. æggehvider
- 100 g sukker
- 1 tsk. hvidvinseddike
- Evt. topping: frisk mynte, hakkede nødder eller revet chokolade
Sådan gør du
- Start med at pisk æggehviderne helt stive sammen med sukkeret og bland 1 tsk. hvidvinseddike i
- Hæld derefter massen i en sprøjtepose eller i en frysepose og klip et lille hul i enden. Sprøjt massen ud til små marengskys på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn på 110 grader, i ca. 1 time. De skal være sprøde udenpå (ikke brune), og stadig bløde og klistrede indeni. Hvis de ikke slipper bagepapiret er de ikke færdige og vil falde sammen
- Mens de køler lidt kan du piske din flødeskum. Tilsæt evt. lidt vaniljepulver/sukker for ekstra smag
- Anret din dessert med flødeskum, jordbær (med lidt citronsaft over), samt sprøde marengskys i flere lag og server med det samme. Den tager ingen tid at anrette og hvis du lader dem stå for længe, kan dine marengs blive bløde
- Rigtig god fornøjelse. Jeg håber I synes om desserten!
2 Kommentarer
Kastbergs
31. oktober 2023 at 16:02Uhm, det er en god opskrift
Camille Maja
5. december 2023 at 10:50Mange tak! 🙂 Dejligt den kan bruges!