Koldhævede rødbedeboller

Hvis du endnu ikke har planlagt din søndag, så er der her en idé til morgenbordet – Koldhævede rødbedeboller. De er både smukke i farven, er fugtige i konsistensen, og så smager de skønt! Her får du en opskrift, som blot skal røres sammen aftenen før, og derefter nemt kan sættes over om morgenen. Den perfekte måde til lune boller, både i weekenden, og i hverdagen. 

Mindre madspild

Disse rødbedeboller er lavet med nogle rødbeder, som skulle kasseres i landbruget. Og hvad mener jeg så med det?
Jeg har indgået et mindre samarbejde med Eat Grim, som leverer grøntsagskasser lige til døren. Grøntsagerne kommer fra det danske landbrug, hvor de er blevet kasseret pga. skønhedsfejl. Det er altså grøntsager som intet fejler, og hvor fedt er det lige, at nogle som Grim, sætter fokus på det! Jeg er meget begejstret og støtter gerne op om projektet, med et par opskrifter. Disse opskrifter bliver både delt her på bloggen, og så med deres kunder. Du kan læse meget mere om deres projekt lige her.

Grøntsager i boller smager helt fantastisk, og gør brødet dejligt sødt og fugtigt. Jeg har blandt andet lavet disse gulerodsboller, som helt klart skal prøves, hvis du endnu ikke har været forbi. Udover at det smager dejligt, så er det også en god måde, at få tømt ud i køleren på. Hvis dine grøntsager er lidt for triste, til en frisk salat, så smager de altså stadig lækkert i nogle nybagte boller.

Bollerne kan snildt også spises til frokost. Her ville jeg blot gøre dem lidt større, og bruge dem som sandwichbrød.

Rigtig god fornøjelse og dejlig weekend til jer. 

Koldhævede rødbedeboller

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Ret Morgenmad
Antal 12 boller

Ingredienser
  

  • 15 g gær
  • 2.5 dl lunken vand
  • 50 g solsikkekerner
  • 60 g havregryn
  • 1 dl yoghurt (naturel)
  • 150 g revet rødbede
  • 85 g fuldkornsmel
  • 260 g hvedemel
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du
 

  • Bland lunken vand og gær og pisk rundt
  • Tilføj solsikkekerner, havregryn, yoghurt og revet rødbede. Vend det hele sammen
  • Vej mel af, og bland det med din masse. Tilføj derefter salt 
  • Vend det hele godt sammen, så der ikke er nogle klumper. Dejen skal være klistret, men ikke tynd 
  • Dæk din skål med film, og sæt på køl natten over 

Dagen efter:

  • Tænd din ovn på 200 grader (varme luft), og form dine boller. Her plejer jeg at stille en skål med koldt vand, som jeg dypper hænderne i. Så klistrer bollerne ikke, og jeg kan nemt forme dem med hænderne
  • Form en lille håndfuld pr. bolle og placer på en beklædt bageplade. Lad dem hæve i 20-30 minutter derefter
  • Pynt evt. med græskarkerner og giv dem ca. 15 minutter i ovnen
  • Smager helt fantastisk lune, med lidt smør på - Velbekomme

Hvis du mangler mere inspiration til et lækkert morgenbord, så klikker du bare lige her.

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Morten
    28. november 2019 at 22:51

    Fin opskrift. Giver disse rødbeder ingen bismag i bollerne? Jeg oplever til vedbrug af rødbede i eksempelvis hjemmelavet Juice, at selv små mængder rødbede overtager smagen, og giver juice en smag af “jord”.

    • Svar
      Camille Maja
      29. november 2019 at 20:34

      Hej Morten, tak for kommentaren! Jeg synes slet ikke man kan smage en “jordet” smag. Synes bare det giver en dejlig smag og en fin farve! 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.