Go Back

Koldhævede rødbedeboller

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Ret Morgenmad
Antal 12 boller

Ingredienser
  

  • 15 g gær
  • 2.5 dl lunken vand
  • 50 g solsikkekerner
  • 60 g havregryn
  • 1 dl yoghurt (naturel)
  • 150 g revet rødbede
  • 85 g fuldkornsmel
  • 260 g hvedemel
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du
 

  • Bland lunken vand og gær og pisk rundt
  • Tilføj solsikkekerner, havregryn, yoghurt og revet rødbede. Vend det hele sammen
  • Vej mel af, og bland det med din masse. Tilføj derefter salt 
  • Vend det hele godt sammen, så der ikke er nogle klumper. Dejen skal være klistret, men ikke tynd 
  • Dæk din skål med film, og sæt på køl natten over 

Dagen efter:

  • Tænd din ovn på 200 grader (varme luft), og form dine boller. Her plejer jeg at stille en skål med koldt vand, som jeg dypper hænderne i. Så klistrer bollerne ikke, og jeg kan nemt forme dem med hænderne
  • Form en lille håndfuld pr. bolle og placer på en beklædt bageplade. Lad dem hæve i 20-30 minutter derefter
  • Pynt evt. med græskarkerner og giv dem ca. 15 minutter i ovnen
  • Smager helt fantastisk lune, med lidt smør på - Velbekomme