Lakserilette på ristet rugbrød

DSC_1279

Lakserilette på ristet rugbrød. Noget pålæg der både fungerer til frokost, aftensmad, brunch og meget mere. Det er virkelig ofte at jeg køber en stor pakke, hvor jeg ender med at stå med halvdelen tilbage, som bare skal bruges. Derfor ender jeg nærmest altid med at bruge halvdelen af laksen på en laksemousse. Dette gjorde jeg i lang periode, men nu laver jeg oftere bare en mousse/rilette til at starte med. Det er så lækkert altså!

Jeg spiste riletten på ristet rugbrød, avokado og med lidt dild på toppen – Så bliver det ikke bedre!

Opskriften er til 2 personer: 

Opskrift

  • 200 g røget laks
  • 1 rød peberfrugt
  • 30 gram porrer
  • 1 lille/mellem rødløg
  • Dild efter behov (Jeg brugte et kvart bundt)
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1 spsk mayo, uden top
  • Salt og peber
  • Lidt citronsaft

Hvis du er vild med at gøre lidt ekstra ud af din rugbrødsmad, så skal du næsten prøve denne æggesalat, som jeg også har herinde!

Fremgangsmåde

  • Hak: løg, porrer, rød peber og dild i meget fine skiver og smid i en skål
  • Tilføj hakket laks – den behøver ikke hakkes så fint
  • Tilføj creme fraiche og mayo
  • Smag til med salt, peber og citronsaft
  • Det er helt op til dig hvor grov du vil have den
  • Server!

DSC_1283

Velbekommen! Håber i kan lide opskriften! 🙂

 

Camillemaja


 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.