Opskrift: Æggesalat med hytteost og æble til din rugbrødsmad

Æggesalat med hytteost og æble

IMG_6688

Æggesalat er super populært over påsken, men der er jeg lige lidt sent på den. Selvom påsken er ovre, så kan der stadig godt spises en lækker æggesalat, på en skive rugbrød – det kan spises hele året!

Opskriften er super nem og er en sundere udgave af æggesalaten. Jeg synes nogle gange at det kan blive lidt kvalm, med en masse mayo, så derfor er der blandt andet hytteost i denne opskrift.

Intet slår altså en god rugbrødsmad, og jeg spiser stort set rugbrød hver dag til frokost. Da jeg spiser det så ofte, så har jeg også brug for andet pålæg, end en oste/skinkemad. En klassiker, jeg nok aldrig bliver træt af, er min tunmousse, som du også kan finde på bloggen.

Opskrift

  • 5 æg
  • 4 spsk hytteost
  • 2.5 tsk karry
  • 2 spsk mayonaise
  • 1/2 finthakket æble
  • Salt og peber
  • Evt. lidt purløg og tomat på toppen

Fremgangsmåde

  • Start med at kog dine æg. Jeg plejer at smide dem i fra starten og når de koger får de 10-11 minutter. Derefter smider jeg dem i iskoldt vand
  • Når æggene er klar, skal de hakkes i små stykker og i en skål
  • Tilsæt de resterende ingredienser og rør rundt til den ønskede konsistens
  • Du kan sagtens tilføje purløg i selve æggesalaten – det ville sikkert også være lækkert
  • Server på et stykke rugbrød

Velbekommen og rigtig god weekend!

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.