Marineret svinekød med pandebrød og tzatziki

IMG_0272

Marineret svinekød på spyd, sammen med lækkert pandebrød, dyppet i græsk tzatziki. Dette er en virkelig lækker og frisk ret, og så er den nem at lave.
Forleden lavede jeg disse marinerede spyd til nogle af mine venner, og de tog rigtig godt imod det! Retten blev rigtig smagfuld, og ikke mindst frisk. Normalt er jeg faktisk ikke så meget til svinekød, men jeg synes at mørbrad er noget af det bedste, hvis jeg skal vælge svin. Ofte laver jeg den i ovnen, sammen med lidt salat, og andet tilbehør – men denne gang prøvede jeg med lidt spyd.

Forresten.. Mangler du inspiration til en sund livsstil så kører jeg lige nu tilbud, ugen ud, på kost og – træningsprogrammer. Læs mere her

Selv om der er lidt mange trin, så lad dig ikke skræmme. Opskriften er super nem, og tager under en time. Du kan med fordel gøre kødet klart dagen før, hvis du har mere tid der.

Opskriften er til 4 personer:

Opskrift

Spyd: 
  • 600-700 g svinemørbrad (de er ofte på tilbud i Netto)
  • 600 g små kartofler
  • Spyd
Marinade til spyd:
  • 2 fed hvidløg
  • 3-4 kviste mynte
  • 2 håndfulde persille
  • Saft & skal fra 1 økologisk citron
  • Salt & peber
Tzatziki:
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 200 g græsk yoghurt
  • 1 agurk
  • Salt & peber
  • Evt. lidt citron

Pandebrød:

  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1-1.5 dl vand
  • 2 spsk. olie og lidt til pensling

Fremgangsmåde

  • Skær dit kød i tern og vend det i marinaden. Dæk dem til i ca. 20 minutter
  • Derefter renser du dine kartofler og sætter dem til at koge, til de lige er blevet møre (de skal nemlig også have lidt på panden)
  • Lav din tzatziki: Riv en agurk og træk væden ud af. Jeg plejer at placerer agurkefyldet i et rent viskestykke, og vrider vandet ud derefter. Pres hvidløg, tilsæt citron og olie og krydr med salt & peber. Smag til
  • Lav din dej til pandebrød og ælt den godt sammen med hænderne – lav derefter 4 små kugler og rul dem ud flade
  • Hæld vandet fra kartoflerne og sæt dem på spyd, sammen med svinekødet
  • Steg dem på alle sider, til kødet er færdigt – Ca. 4 minutter på hver side.
  • Mens du venter på dit kød, kan du lave dit pandebrød. Det er færdigt, når det er gyldent på hver side
  • Server dine spyd med varmt pandebrød og lidt tzatziki. MUMS

Rigtig god fornøjelse 🙂

Læs også

3 Kommentarer

  • Svar
    Loui
    30. august 2017 at 10:20

    Det ser rigtig lækkert ud, og er bestemt noget jeg skal prøve! 😀
    (Du har glemt en agurk i din tzatziki ;))

  • Svar
    Louise Bach Jensen
    30. august 2017 at 10:21

    Det ser rigtig lækkert ud, og er bestemt noget jeg skal prøve! 😀
    (Du har glemt en agurk i din tzatziki ;))

    • Svar
      Camillemaja
      30. august 2017 at 10:27

      Hvor du sød, tak!
      Ej hvor dumt! 😀 tak for hint 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.