Denne enkle pasta, har jeg glædet mig til at dele med jer. Opskriften er lige til at gå til (ligesom alle mine andre opskrifter faktisk), og du får også den nemmeste måde, at pochere en laks på.
Inden jeg skulle lave min laks, så googlede jeg lidt. Og hold nu op, der er mange der godt vil gøre det mere besværligt, end det er. Nogle ville tilberede den i timer, og nogle i få minutter. Mad i hverdagen skal være nemt, og derfor tager denne fisk ikke mere end 10 minutter i gryden.
Jeg fandt den nemmeste guide herinde, hvor jeg både fandt ud af, hvor meget vand jeg skulle bruge, samt kogetid etc..
Denne opskrift er til 2 personer og tager ca. 25-30 minutter at bikse sammen. Lav evt. en stor portion, og gem noget til frokost dagen efter.
Opskrift
Pocheret laks:
- 250 g laks (2 filetter af 125 g)
- 1 liter vand
- 1 spsk. hvidvinseddike/æblecidereddike
- 1 spsk. salt
Pastasalaten:
- 3 spsk. basilikumspesto (jeg plejer at lave min egen, eller bruge den fra løgismose)
- 150-200 g tørret pasta
- 1/4 spidskål, i strimler
- Citronsaft
- Forårsløg/andet løg, finsnittet
- 1 håndfuld cherrytomater
- Frisk basilikum
- Revet parmesan
- Salt & peber
Ønsker du mere inspiration til en sundere hverdag? Så har jeg lige nu tilbud på mit opskriftshæfte. Læs mere her!
Fremgangsmåde
Pocheret laks:
- Start med at kog 1 liter vand, sammen med eddike og salt. Når det koger ligger du forsigtig din fisk i, slukker for varmen, låg på, og giver den 8 minutter i vandet. Tag den derefter forsigtigt op, og så ser du at laksen går af i flager
- Tjek guiden, for hjælp til hvor mange minutter din fisk skal have, alt efter hvor tyk den er. Min var 2 cm. tyk på det tykkeste sted, og den fik derfor 10 minutter
Pastasalaten:
- Kog din pasta efter ansvisning
- Hak forårsløg, halver tomaterne og snit lidt spidskål. Bland det hele sammen i en skål
- Bland din kogte pasta med din salat
- Tilsæt pesto og rør godt rundt. Smag til med salt, peber og citronsaft
- Tilsæt lidt friske basilikumsblade
- Anret med pastasalaten i bunden og den flotte pocheret laks ovenpå
- Server med revet parmesan og frisk basilikum
Velbekomme!
Ingen kommentarer