Marokkansk salat med hummus, bagt grønt og stegt halloumi

Reklame for Eva Solo // Jeg elsker en fyldig salat, og ikke mindst en marrokansk salat, som er fuld af smag. Salaten fungerer både som et fuldt måltid med lidt brød til, eller som tilbehør til hvad end I ønsker. Jeg kan lige forestille mig at spise denne salat i aftensolen, med et køligt glas til. Lyder det ikke skønt? Rigtig god fornøjelse med opskriften.

Indlægget er lavet i samarbejde med Eva Solo og deres nye Green tools-serie, der består af grønnere køkkengrej. I denne opskrift har jeg for eksempel benyttet mig af deres Santoku kniv, som I også kan se på billederne. Designet er enkelt, kniven er let og skarp, og derudover er håndtaget fremstillet i grønnere materiale. Jeg er vild med at så mange virksomheder, gør en indsats for miljøet. I kan se hele Green tool-serien her.
Personligt prøver jeg selv at gøre mit for miljøet, men det kan være en jungle at finde rundt i. Jeg tænkte f.eks. slet ikke over, at det var muligt at lave mere grønt køkkengrej. Gjorde I? Det er et fedt initiativ synes jeg!

Marokkansk salat

Opskriften er nem at gå til og smager fantastisk, hvis jeg selv skulle sige det. Salaten er fuld af smag og med inspiration fra Marokko, hvor jeg stadig kun drømmer om at rejse til. Bunden består af en cremet hummus, bagte auberginer og gulerødder, og toppet med persille, stegt halloumi og lidt perlebyg for ekstra mæthed. I kan derfor snildt nyde salaten som et hovedmåltid. Det gjorde vi selv herhjemme, hvor jeg blot serverede lidt brød til. En perfekt fyldig salat, som jeg holder særligt af her i de varme måneder.

Vild med fyldige salater? I finder mange flere lige her

Jeg håber I kan lide opskriften og måske finde inspiration til at opgradere køkkenet med grønne materialer, så som Santoku kniven. Jeg serverede salaten på dette smukke fad, som også er fra Eva Solo. Rigtig god fornøjelse med opskriften.

Marokkansk salat

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Hovedret, Salat, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Hummus (kan laves i forvejen)

  • 1 dåse kikærter
  • 1 fed hvidløg
  • 0.5-1 dl oliven olie
  • 2 spsk. tahin (kan undlades)
  • 2 tsk. spidskommen (kan undlades)
  • Saften fra ½ citron
  • 2 spsk. koldt vand
  • Smages til med salt, peber og evt. ekstra citron

Marokkansk salat

  • 4 gulerødder
  • 1 aubergine
  • 1/2 pakke halloumi (feta kan også bruges)
  • 1 dl perlebyg, bulgur, quinoa
  • 1 håndfuld persille
  • Hummus
  • Oliven olie, salt, peber

Sådan gør du
 

Hummus

  • Du kan med fordel lave din hummus i forvejen. Men den tager ikke længe at bikse sammen
  • Start med at skyl dine kikærter og lad dem dryppe af
  • Blend hvidløg, kikærter, tahin, spidskommen, citronsaft, vand, og tilsæt lidt olie af gangen alt efter behov. Blend et par minutter til din hummus har en cremet konsistens
  • Smag til med salt, peber og evt. ekstra citronsaft

Marokkansk salat

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft, og find alle ingredienserne frem
  • Skyl det grønne og skær auberginen i kvarte og gulerødderne i halve. Vendes i oliven olie, salt & peber. Bages 30 minutter, i en forvarmet ovn
  • Kog imens din perlebyg/bulgur. Kom 3 dl vand i en gryde + 1 tsk. salt. Lad det koge op og tilsæt perlebyg/bulgur. Skru derefter ned og lad det simre i 10 minutter. Tag derefter gryden af varmen, rør rundt med lidt salt, peber & citronsaft og lad det stå med låg på indtil du skal bruge det
  • Det tager ingen tid at stege halloumi, så gør blot klar til det. Find en pande frem, kom lidt olie på, og skær halloumien ud i skiver. Når du tager det grønne ud af ovnen, steger du din halloumi
  • Anret salaten med hummus i bunden. Dernæst perlebyg, bagt grønt og toppet med frisk persille og stegt halloumi. Velbekomme

Noter

Salaten blev serveret som hovedret herhjemme, med lidt brød til, men kan snildt gå til 4 personer som tilbehør. 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Opskrift Vurdering




    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.