Chokoladescones - Lækre og nemme scones med chokolade

Chokoladescones

Er der noget bedre, end duften af hjemmebagt scones i køkkenet? Det skulle da være, hvis det var chokoladescones. Få opskriften her, på de nemmeste og lækreste scones med mørk chokolade. Opskriften er lige til, og kræver ikke mange ingredienser. Hvis du bager dem, lover jeg, at du bliver populær derhjemme. 

Jeg lavede disse chokoladescones igår, men de blev så gode, at jeg tænkte de var oplagte at dele her i weekenden.
Jeg havde længe haft lyst hjemmebagte scones, og nu skulle det altså være. Familien kommer nemlig forbi idag, og derfor tænkte jeg det var oplagt med lidt hjemmebag til kaffen. Derudover skal jeg ikke spise sådan en stor portion selv – den går altså ikke. Men så det jo heldigt jeg kan give lidt til mine gæster. Det er jeg sikker på de bliver glade for.

Du kan snildt også lave disse uden chokolade, hvis det er det du foretrækker. Rigtig god fornøjelse.

Chokoladescones

Forb. tid10 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid20 min
Ret: Dessert
Antal: 10 scones

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 2 spsk rørsukker (eller alm. sukker)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2-1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 85 g koldt smør
  • 1,5 deciliter mælk
  • Revet skal fra en halv øko citron
  • 50 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader, varmeluft
  • Bland hvedemel, rørsukker, vaniljesukker, salt og bagepulver i en skål. Tilføj koldt smør i tern, og bland sammen til en smuldret masse
  • Kom din mælk & revet citronskal i massen, og rør sammen med en ske
  • Hak chokoladen groft og tilføj til dejen. Undgå at rør for meget
  • Kom dejen på bordet - den må godt være klistret. Tilføj evt. lidt mere mel, hvis du synes den er for klistret
  • Brug et lille glas, eller en udstikker til at forme dine scones og placer derefter på en bageplade. Hvis dejen klistrer til bordpladen, så brug en lille kniv til at skære din scones fri. Jeg bruger en dejskærer. 
  • Bag dem i en forvarmet ovn (175 grader, varmeluft) i 12-14 minutter, og server dem lune og friske. Med smør naturligvis 

 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.