Den første uge i Masterchef er gået, og sikke en uge! Jeg er videre til næste runde, og der har virkelig været fart på. Dette indlæg indeholder spoilers, så hvis du ikke har set afsnittene endnu, så lad vær med at læse videre.
Først og fremmest så vil jeg gerne sige tak, til alle jeres søde beskeder på Instagram – det er altid dejligt at modtage lidt opbakning og søde ord.
Som i nok har kunne se, hvis i følger med i Masterchef, har jeg været presset. Jeg synes det er så underligt at sidde og se sig selv i fjernsynet, og nogle af de ting jeg siger… Jeg virker altså lidt dum engang i mellem synes jeg! Det er så tit at jeg siger “det ved jeg ikke, hvad er det, etc.”. Så pinligt, men også ret sjovt. Heldigvis kan jeg sidde og grine af mig selv.
Har du læst mine andre indlæg omkring Masterchef? Du kan læse om min audition, samt tanker om at melde sig til programmet lige her. Derudover kan du også læse om mine forberedelser lige her.
En anden ting, som jeg ikke forstår, er folks behov for at skrive grimme ting til en. Jeg har fået beskeder omkring, hvordan jeg dog kunne tillade mig at melde mig til Masterchef, hvis jeg ikke kunne håndtere kød etc.. Jeg gider slet ikke forsvarer mig, og ignorerer bare beskederne. Jeg spiser jo ikke særlig meget kød, og derfor er det en udfordring for mig. Men altså – jeg forstår slet ikke nogles behov, for at skulle skrive grimme ting til en. Jeg sender positiv energi i deres retning, og håber de kan slippe deres vrede over verdenen snart.
Nok om det og videre til ugen der gik:
Mandag
Første dag gik jo virkelig godt. Her kom Michael og jeg på hold sammen, hvor vi lavede æg på tre måder. Han smed “eggs benedict” i luften, og jeg ændrede den, da vi ikke havde til alle ingredienserne. Derfor lavede jeg et sprødt element, som blev et knækbrød, samt det pocherede æg. Det var en meget simpel ret, men den vandt jo, og nogle gange er det simple også vejen frem. Derudover fik vi point for at tænke æg ind, i alle elementerne. Det var virkelig fedt at starte ugen ud, på den måde!
En ting vi dog fik hug for, var timianstilke i vores ret. Det var slet ikke meningen der skulle timian i. Jeg bad Michael om at hente brøndkarse, og så tog han også timian. Timianen var selvfølgelig også gemt inde i brøndkarsen, så jeg så den slet ikke. Men det var jo ikke kun hans skyld – jeg skulle bare have kigget ordentlig efter også. Men vi kom jo alligevel videre, og det var en fed udfordring!
Michael var en super fed partner, og vi havde nok det mest rolige køkken. Der var enighed hele vejen, og vi tog det stille og roligt.
Tirsdag
I tirsdags startede vi dagen med blindsmagning. Det var jo en kort fornøjelse for mig, da jeg ikke kunne kende forskel på et æble og en pære. Hvad sker der for det? Det er simpelthen så sjovt. De havde jo lukket helt af for vores næse også, som så hæmmer smagen en del.
Da jeg får det stykke æble i munden er det utrolig blødt, kedeligt, og smager næsten ikke af noget. De æbler jeg normalt spiser er sprøde, saftige og meget sødere end det jeg fik. Jeg gætter derfor på en pære, da jeg kun kan vurdere efter konsistensen.
Det var så forkert! Ej hvor det komisk altså. Med i Masterchef, og gætter forkert i første runde. Jeg ville så godt have været med hele vejen – de andre fik jo chokolade, kaffe og alt muligt andet lækkert. Jeg var lidt misundelig…
Derefter skulle vi så lave en dessert, med den fødevarer, som vi gættede forkert på. Der var jeg jo lidt heldig, at jeg fik et æble. Jeg havde været helt lost, hvis jeg havde fået svesker! Dog var jeg slet ikke tilfreds med det jeg præsterede. Det er som om min hjerne slukker nogle gange, når jeg står derinde. Jeg er slet ikke god til den slags pres, har jeg så fundet ud af. Derudover var det den grimmeste anretning, jeg har lavet i mit liv. Der var ingen fade derinde, udover de små portionsglas – så derfor blev det lige dem, jeg anrettede i.
Jeg følte mig så kikset, da jeg endte med en købekaramel og en cremefraiche, som tilbehør. Det er jo ting der fungerede, men det var bare et lavt niveau, som jeg er virkelig flov over. Jeg kunne have brugt tiden meget bedre, men jeg kunne simpelthen ikke tænke længere, end til det punkt den dag.
Heldigvis var de andre heller ikke i stødet, og jeg endte med at vinde udfordringen. Det var dog ikke en fed ting af vinde på, da de andre bare var dårligere end mig. Sikke en dag!
Onsdag
Videre til onsdag og det står i påskens tegn. Her får vi at vide, at vi ikke kan komme hjem, men dog vinde en fordel, til dagen efter.
Vi står i køkkenet med en stor kasse foran os, og når vi løfte den, er der et billede af et lam, samt lidt rødbeder og urter. Derudover står der en ny æske, som vi kan vælge at løfte, hvor vi derudover får ekstra tid. Det ender med jeg åbner alle de 3 æsker der var, og får dermed rigeligt med tid. Vi kunne jo ikke blive smidt hjem, og jeg ville have så meget tid som muligt, hvis jeg skulle lave noget med lam. Jeg elsker lam, men det er ikke noget jeg laver så tit, så derfor ville jeg gerne have mere tid. Vi får også at vide, at hvis vi åbner de næste kasser, så behøver vi ikke at bruge lammet. Det var jo en kæmpe fordel for mig.
Jeg vælger, som den eneste, at gå den søde vej, altså en dessert. Mielcke kommer ned i mit køkken og trykker mig i hånden, og derefter roser han mig, for at gå den søde vej. Det er jo altid fedt at få lidt ros!
Jeg valgte at bruge sous vide, samt nitrogen den dag. Jeg kunne ligeså godt prøve alt det, jeg ikke havde prøvet før, når jeg nu ikke havde noget at miste. Hvis det blev godt, ville jeg kunne vinde en fordel, men hvis ikke, så ville jeg heller ikke kunne blive smidt hjem. Det var en win-win syntes jeg.
Mit resultat blev super godt, i forhold til det var mit første forsøg. Jeg lavede en whisky is, marinerede rødbeder, samt lidt friske urter til toppen. Min is fik en lækker konsistens, men kunne godt have trukket mere smag – så ved jeg jo det til en anden gang.
Torsdag
Torsdag var nok den værste dag i denne uge. Vi startede alle dagen, med at skulle tilberede en fasan. Jeg stod virkelig med det her dyr, og var helt lost. Hvorfor har jeg heller ikke øvet mig på at skære fjerkræ? Det var virkelig et dumt move af mig. Derudover kommer jeg til at kalde fasanen for en kylling…
Det ender jo med, at ingen af dommerne, er synderligt imponeret over vores retter, så vi alle 3 kommer i eliminering.
Vi skal lave kokkens efterfølger – en udfordring jeg ellers havde glædet mig til, indtil jeg ser hvad vi skal lave. Kød er virkelig ikke min stærke side, da det ikke er noget jeg selv laver så tit, plus Mark (kokken), var sindssyg hurtig. Derudover skulle vi lave turnerede grøntsager.. HVORFOR tænkte jeg bare. Det er virkelig en svær skæreteknik, og jeg skar mig 100 gange den dag.
Jeg starter allerede ud med at lave en fejl, og er bagud under hele udseendelsen. Det var noget af det mest stressende jeg nogensinde har prøvet!
Jeg elsker virkelig det klip de har taget med, omkring mig og Emil. Jeg står jo lige ved siden af ham, og han siger hele tiden at han har styr på det, og “jeg er med”. Jeg tænker, og siger i interviewet, at han skulle holde kæft, fordi jeg var ikke med! Det hele er sagt i sjov, da jeg synes rigtig godt om Emil, men hold nu op jeg var presset. Lige der måtte han godt have tiet stille!
Der skete så det utænkelige. Jeg indhentede drengene indenom, og vinder udfordringen. INGEN havde troet det – ikke engang dommerne. Mielcke var også så sød ved mig bagefter, og det er noget der ikke blev taget med i afsnittet. Han siger til mig, at jeg skal stoppe med at banke mig selv oveni hovedet, og ikke give op. Det hjalp med lidt positive ord, og det er noget jeg prøver at tage med mig! Jeg er rigtig godt til at hyle mig selv ud af den, inde i Masterchefkøkkenet, eftersom der er så meget pres på. Men med det sagt, så hjalp det at nogle, og især ham, siger at man er pisse dygtig, og ikke må give op.
Næste uge er der endnu en træningsuge, og den skal i virkelig glæde jer til! Rigtig god weekend til jer.
2 Kommentarer
Tina
1. april 2018 at 0:19Du er bare så go og gør det så godt:-)
Jeg fik fulgt med og skal bestemt se med i næste uge.
Der ønsker jeg dig held og alverdens gode madlykke.
Rigtig god påske.
Mie
1. april 2018 at 17:24Hej Camille Maja
Hver gang jeg ser Masterchef, tænker jeg på, om I (deltagerne) virkelig suser ud i køkkenet og finder på jeres ret, så snart tiden sættes i gang, eller om I får lidt tænketid, som ikke vises på tv?
Min søster og jeg krydser fingre for dig
– Mie 🙂