Halloumiburger – Sprød vegetarisk burger

Glæd dig til den lækreste vegetariske halloumiburger med friteret halloumi. Burgeren af nem at lave og smager intet mindre end fantastisk. Den er fuld af grønne elementer og komplimenteres rigtig godt af den sprøde ost. Mums!

Denne halloumiburger er en opskrift fra min nye kogebog Grøn Hverdag* og er også en af mine favoritter. Jeg har skrevet meget mere om kogebogen i mit seneste indlæg. I indlægget kan du også få et indblik i mange af de andre grønne opskrifter, som findes i bogen.

I dette blogindlæg vil der være reklamelinks markeret med en *, som lige ovenfor. Når jeg skriver reklamelink betyder det blot, at jeg får et par ekstra procenter, når du køber bogen via linket. Det er præcis den samme pris for dig, men betyder bare lidt ekstra for min forretning.

En opskrift fra Grøn Hverdag – Min første kogebog

Halloumiburgeren er blot en ud af de mange grønne opskrifter, som findes i min nyeste og første kogebog.

Grøn Hverdag* indeholder alt fra nem hverdagsmad til grønt tilbehør, gryderetter og de mere snaskede retter, som denne halloumiburger. Der skal nemlig være plads til det hele. Der er ingen ‘forbudte’ fødevarer eller løftede pegefinger i de 70 dejlige opskrifter, men derimod en stor håndsrækning til dig som synes, at det grønne kan være lidt svært. I Grøn hverdag* bliver du også vejledt i, hvordan du kan smage maden til med andet end salt og peber. Jeg har lavet et stort smagsafsnit, hvor jeg forklare grundigt om grøntsagernes mange muligheder. Grøntsagerne kan så meget, og du kan få rigtig meget smag med få råvarer, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Desuden skal du ikke frygte, at du ikke blive mæt, hvis du følger bogens indhold. Der er tænkt på både proteiner og sunde fedtstoffer, så du ikke går sulten i seng.

Sprød halloumiburger

Første gang jeg smagte en halloumiburger, var fra et take-away sted i København. Jeg blev fuldstændig blæst bagover af den sprøde smeltede ost og besluttede mig med det samme for, at jeg skulle have en lignende opskrift i Grøn Hverdag. Jeg deler opskriften med dig i dag, fordi jeg synes du skal have et lille indblik i kogebogen og forhåbentlig får du lyst til at købe bogen*.

Bliver du sulten efter mere? Du kan købe Grøn Hverdag, med 70 grønne og nemme opskrifter Grøn Hverdag* her

Den friterede ost komplimenteres af syltede rødløg og grønt, vendt i en smule lime, som spiller helt fantastisk sammen. I min version laver jeg hjemmelavede syltede rødløg, som skal laves forinden. Hvis du ikke gider at lave dem selv, kan de også købes på glas. Syltede agurker ville også passe godt til – der er blot brug for lidt sylt i burgeren.

Du finder halloumi i de fleste af Coop’s butikker, Nemlig og i mange grønthandlere.  

Rigtig god fornøjelse. Jeg håber det smager.

Halloumiburger

En lækker vegetarisk burger med sprød halloumi. Burgeren er fuld af grønne elementer og komplimenteres rigtig godt af den sprøde ost. Mums!
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Halloumiburger

  • 4 briocheboller
  • 1 pakke halloumi, ca. 250 g
  • 1 dl mælk
  • 6 spsk. hvedemel
  • 2 æg
  • 6 spsk. rasp
  • 2-3 gulerødder
  • 1/2 agurk
  • 1 lime, saften heraf
  • 2 håndfulde feldsalat (andet salat kan også bruges)
  • Salt og peber
  • Smagsneutral olie

Syltede rødløg

  • 2 dl lys lagereddike
  • 1 dl sukker
  • 1/2 dl vand
  • Nip salt
  • 1/2 spsk. peberkorn
  • Beholder/glas, 0.5 liter
  • 2 store rødløg
  • Evt. et par laubærblade

Sennepsmayo

  • 8 spsk. mayonnaise
  • 2.5 tsk. dijonsennep
  • 2 tsk. honning

Sådan gør du
 

Syltede rødløg

  • Inden du laver din burger, skal du lave de syltede løg. Helst dagen forinden eller mindst 1 time før, så de kan stå og trække. Du kan også bruge syltede agurker på glas.
  • Skyl og skold dit glas med kogende vand.
  • Kog eddiken op med sukker, vand, salt og peberkorn. Kog det op til sukkeret er opløst, og sluk for blusset.
  • Hæld den varme lage over løgene og opbevar på køl.

Halloumiburger og sennepsmayo

  • Tænd din ovn på 180 grader, varmluft. Skyl alt det grønne, og lad salaten dryppe af i en sigte.
  • Brug en kartoffelskræller til at skrælle både agurk og gulerod i strimler. Kom i en skål, og vend i saften fra 1⁄2-1 lime samt lidt salt og peber.
  • Rør mayonnaise, dijonsennep og honning sammen. Smag til med salt og peber.
  • Skær din halloumi 4 skiver. Vend skiverne i mælk, hvedemel og æg og til sidst rasp. Steg gyldne ved middelvarme i smagsneutral olie, så de bliver friteret. Jeg bruger olie, så det dækker halvdelen af osten.
  • Varm briochebollerne i ovnen. Smør bollerne med sennepsmayonnaise og anret med feldsalat, strimlet grønt og den sprøde halloumi. Servér med salat eller sprøde fritter på siden. Velbekomme.

Noter

Ønsker du at gøre din burger mere fedtfattig, kan du undlade paneringen og stege din halloumi i mindre olie. Jeg ville dog anbefale at gå all in og prøve denne version – der skal være plads til det hele.
Syltede rødløg: Opbevares på køl og har en holdbarhed på et par måneder - de er nok spist inden. 

Ønsker du at købe Grøn Hverdag

Du finder Grøn Hverdag lige her*. Du kan også skrive en mail til mig på kontakt@camillemaja.dk, for en signeret bog til 300 kr. (ekskl. levering). Hvis du bor i København, kan jeg også aflevere den personligt til dig.

Tak fordi du læste med og jeg håber du får lyst til et eksemplar af min første kogebog, som jeg er så stolt af!

Alle billeder fra Grøn Hverdag er taget af Rikke Westesen.

Læs også

1 kommentar

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.