På weekend I luksustelt - Min oplevelse med glamping på Sjælland

På weekend i luksustelt – Glamping på Sjælland

Reklame // Andreas og jeg har været på glamping at i samarbejde med GoGlamping og det var den skønneste telttur, som jeg gerne vil fortælle lidt om. Vi var afsted i sidste weekend og det var virkelig en dejlig tur, som jeg kun kan anbefale. Især til jer som elsker naturen, men ikke er så meget for liggeunderlag og hvad der ellers hører med på en almindelig campingtur. Her er der sørget for det hele, og I kan læse meget mere om oplevelsen herunder.

Det er jo en lidt anderledes rejsesituation i år og jeg tror at campinglivet bliver ekstra populært i år, eftersom der jo er en del rejserestriktioner for tiden. Måske mange af jer har lyst til at blive hjemme i Danmark i år? I så fald kan jeg klart anbefale at tjekke GoGlamping ud for en lidt anderledes oplevelse. De har alt fra trætopshytter til luksustelte, hvor der er sørget for det meste. Vi overnattede ved Sonnerupgaards Gods i en stor tipi med dobbeltseng, morgenmad, og et bål der var klar til at tænde op. Det eneste vi skulle sørge for var aftensmaden og der havde jeg taget noget nemt med til os.

Hvis I ikke godt kunne tænke jer at sove i telt noget mere, så deler jeg tips og tricks til mad, oplevelser og lidt praktisk info lige her.

Jeg kan også anbefale, hvis I har tid og lyst, en badesø ca. 15 minutter væk i bil. Vi smuttede forbi inden check ind (kl. 15), og det var det lækreste bløde vand og i utroligt smukt område.

Overnatning ved Sonnegupgaard Gods

I sidste uge kørte vi mod Hvalsø som ligger ca. 40 minutter fra København. Forinden får man alt praktisk info på email, og ved ankomst står en lille trækvogn klar, som du kan fragte din bagage i. Teltene ligger nemlig placeret væk fra vejen, hvor man ikke kan køre ned med bil. Vi fandt hurtigt ned til vores telt med det tilsendte kort og fandt os derefter til rette i ‘vores camp’. Man overnatter som sagt i en stor tipi og derudover er der bænkesæt, parasol, liggestole, køkkengrej og hugget brænde til bålet.
Jeg er også blevet ret glad for at sove i telt og når man kan ligge i en blød seng, så bliver det kun bedre.

Som dagen skred frem fik vi også tændt op i bålet og lavet lidt mad (maden er beskrevet nedenfor). Efter aftensmaden gik vi en lang tur rundt i området. Vi gik omkring godset og ud på nogle stier ved en mark, som ligger lige ved siden af hvor vi overnattede. Vi så solen gå ned og der var så smukt, og ikke mindst stille! Vi stod begge bare og nød øjeblikket.

Da vi kom tilbage grillede vi skumfiduser over bålet, og smuttede i seng da himlen begyndte at blive meget grå. Det ØSEDE ned hele natten, men jeg elsker at sove i telt i regnvejr. De har forresten vejrgaranti, så forinden havde vi modtaget en mail med et tilbud om at rykke turen. Det skulle ikke regne før om natten, og vi skulle jo alligevel hjem om morgenen, så vi valgte at tage afsted. Det var skønt vejr hele eftermiddagen og aftenen, så det gjorde ikke spor med et ordentligt skyl om natten.

Aftensmaden

Jeg ville gerne have at aftensmaden var ekstra nem, så vi ikke behøvede at slæbe så meget og derudover ikke behøvede en masse køkkengrej. Jeg havde forberedt nogle kartoffelpakker, som jeg har fået meget i min barndom når vi skulle grille/lave bål. Hjemmefra havde jeg forkogt nogle kartofler og pakket alt hvad vi ellers skulle bruge. Til kartoffelbakkerne brugte jeg: forkogte kartofler, tomater, mozzarella, hvidløg, oliven olie, salt & peber. Alt sammen skåret i skiver og anrettet i en lille sølvpapirspakke. Vi gav dem omkring 15 minutter på bålet, og de skal have 15-20 minutter i ovnen, hvis det er det i selv vil bruge. Derudover toppede jeg dem med lidt frisk basilikum, så lækkert!

Ved siden af kartoffelpakkerne havde jeg pakket lidt kylling, tomat og aubergine, som vi kom på nogle spyd og grillede. Det var virkelig en nem menu og det hele kunne pakkes i en køleboks hjemmefra. Der er også en køleboks i teltet, hvis I har behov for at køle et par ting ned.

 

Alt i alt

En rigtig dejlig oplevelse i ro og smukke omgivelser og jeg kan ikke understrege nok hvor meget I skal huske: MYGGESPRAY!!! Jeg havde åbenbart ikke nok på og blev fuldstændig spist af myg….

Du kan læse mere om GoGlamping lige her.

Morgenmad på sengen – Dette er inkluderet

 

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Annea Søgaard
    29. juni 2020 at 7:56

    Det ku’ jeg godt tænke mig……ser så lækkert ud det hele<3

    • Svar
      Camille Maja
      29. juni 2020 at 9:53

      Det var også rigtig dejligt!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.