Kokosgrød med lækker topping

IMG_2998

Denne kokosgrød fik jeg til morgenmad i går, og den var simpelthen fantastisk. Jeg har set flere, som blander kokosmælk i deres grød, og tænkte jeg ville gøre et forsøg. Der er altså heller ikke noget bedre, end en god og varm morgenmad, når det er så koldt udenfor.

Efter en mindre pause på bloggen, vil jeg vende stærkt tilbage! Jeg har været i Thailand i 2 ugers tid, og det var bestemt tiltrængt. Derefter er jeg blevet ansat som restaurantchef, så jeg har haft mit at se til. Planen er dog stadig at holde bloggen kørende – da jeg ikke ville kunne undvære det! Jeg vil fortsat smide 2-3 opskrifter op om ugen, og nogle gange mere.

Tilbage til kokosgrøden. Grøden er lige til, og laves på samme måde, som almindelig grød. Jeg synes det gav en ekstra lækker konsistens, og grøden blev lige lidt ekstra cremet, med kokosmælk, fremfor almindelig mælk. Nogle bruger vand i deres grød, men jeg har altid foretrukket mælk.

Fan af grød? Prøv denne version med karamelliseret banan

I forhold til mængden af havregryn og mælk, så plejer jeg altid at have forholdet 1:2. Det vil sige 1 dl havregryn, med 2 dl mælk, eller 1.5 dl havregryn, med 3 dl mælk. Og så videre – you get the point. Denne portion er blot den jeg lavede, og du kan altid gange den op!

Med hensyn til topping, så er det kun fantasien, der sætter grænser. Jeg havde lidt bær/frugt herhjemme, og derudover kom jeg lidt karamel, kokos og kakaonips på. Kakaonipsene havde jeg netop modtaget i gave fra Peter Beier. Jeg elsker simpelthen deres produkter, og kan kun anbefale deres lækre chokolade, af høj kvalitet.

Grøden er til 1 person – velbekomme: 

Opskrift

Kokosgrød

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl kokosmælk / 2 dl mælk / halvt af hver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 nip salt

Topping

  • Blåbær
  • Æble
  • Kokosflager
  • Kakaonips (jeg har disse fra Peter Beier) ‘
  • Dulce de Leche

Fremgangsmåde

  • Forbered din topping, inden du starter på grøden
  • Bland alle ingredienserne i en gryde og kog langsomt op
  • Lad den koge, og samle sig – det tager blot et par minutter
  • Server med det samme, med din ønskede topping

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Sofie
    10. marts 2018 at 10:55

    Hvad er den bedste kokosmælk du kan anbefale Camille? Laver din grød her til formiddag 😛 mums

    • Svar
      Camillemaja
      10. marts 2018 at 12:28

      Jeg køber faktisk altid den billigste i netto. Aldrig light! Kan ikke huske mærket desværre. Men har faktisk lige fundet en lille dåse på 125ml i meny! Super fedt, når man ikke vil lave en stor portion 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.