Mastechef 2018 – Min første dag

IMG_2976

Jeg vil godt starte med at beklage mit utrolige trætte ansigt fra i mandags i Masterchef. Puha, sikke en dag… Det var nok den værste dag jeg har haft derinde.
Inden da havde jeg kæmpet med sygdom, og det var ellers blevet bedre, men dagen inden optagelserne ramte det mig lige igen, med 120 i timen.

Dagen det blev optaget havde jeg +40 i feber, halsbetændelse, og jeg var meget dårlig. Jeg ville ikke melde mig syg, for så ville man ryge ud. Den gik ikke!

Jeg fik nok ny make-up på 20 gange, i løbet af dagen, fordi jeg svedte så meget. Folk der kendte mig skrev også, at de syntes jeg glinsede lidt voldsomt. Tro mig – jeg ved det. Shine bright like a diamond. Var badet i febersved.. Heeele dagen.

Dagens lektion

Vi blev undervist i kød/fisk den dag, og det var super spændende. Jesper Koch er en utrolig dygtig, og også sød mand. Jeg var ret glad for ham, og han var altid god til at komme med fifs, og lære fra sig.
Først gennemgik vi en masse forskellige stegemetoder, krydringer, stegetemp., og kødtyper/fisk. Derefter fik vi så en udfordring. Steg en multe perfekt, med sprødt skind selvfølgelig. Nemt tænkte jeg!

Jeg kunne så slet ikke koncentrere mig den dag, og da de andre begyndte at tage deres fisk af panden, så tog jeg også bare min af. Min feberhjerne kunne slet ikke tænke en selvstændig tanke.
Det var simpelthen så flovt, at have et stykke fisk man troede var klart, og så var det råt indeni. Heldigvis for mig, var mit skind sprødt, så jeg kunne komme videre. Men det var da kun fordi, at nogle gjorde det dårligere end mig. Ellers var jeg da røget ud den dag!

Nu er jeg heldigvis videre og de indledende runder, begynder fra næste uge. I kan godt glæde jer! Jeg er først på om nogle uger, men jeg glæder mig til at følge med, i de andres rejse. Man har jo fået nogle nye venner gennem programmet, og det er så sjovt at følge dem!

Rigtig god weekend, når i kommer så langt!

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.