Lysten til varm grød om morgenen har sneget sig ind på mig! I denne forbindelse har jeg lavet disse skønne bagte blommer, som smager helt fantastisk ovenpå din morgenmad. Blommerne kan passe sig selv, og derefter skal de bare på køl. Så har du altså den nemmeste topping til resten af ugen. Er det ik’ bare lækkert?
Mindre madspild
Opskriften er utrolig nem, og kræver ikke mange ingredienser. Jeg har fået leveret disse blommer af Eat Grim, som er en grøntsagsordning jeg abonnerer på. Eat Grim leverer simpelthen grøntsager til din hoveddør, og ikke helt almindelig grøntsager. Det er grøntsager som bliver kasseret i landbruget, fordi de enten er blevet overproduceret, har en forkert form/størrelse – altså en eller anden form for “skønhedsfejl”. Jeg går selv rigtig meget op i at mindske madspild, og synes virkelig det er en skøn ordning de har fået lavet, som jeg gerne vil sprede budskabet om!
Grøntsagerne fejler altså ingenting, og det er forfærdeligt at tænke på hvor meget der faktisk bliver smidt ud hver dag, netop på grund af disse små fejl. Denne gang var der f.eks. squash med i kassen, som var kasseret på grund af skævhed. Det er virkelig til at blive forarget over – men så er det jo godt nogle dygtige mennesker har denne ordning.
Nu til opskriften! Du finder opskriften lige herunder, og de bagte blommer er perfekt til grød, yoghurt, ostemaden eller hvad du ellers kunne finde på. Velbekomme.
Bagte blommer
Ingredienser
- 800 g blommer
- 2 tsk kanel
- 70 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
- Start med at tænd ovnen på 150 grader, varmeluft. Skyl derefter dine blommer og skær dem i kvarte
- Bland alle de ovenstående ingredienser i en skål godt sammen
- Kom blommerme på en beklædt bageplade og giv dem ca. 45-50 minutter i ovnen
- Lad dem køle af derefter og kom i et tæt glas. De kan holde i ca. 2 uger, hvis du altså ikke har spist dem inden!
Psst… Hvis du leder efter mere topping så kan du også bruge denne lækre granola.
Ingen kommentarer