Normalt blander jeg ikke politik ind i bloggens verden. Dette emne er dog noget der står mig så nært, at jeg ikke kan undgå at bringe det op. Jeg har en baggrund som pædagoguddannet, samt kostvejleder, med speciale i børn & overvægt. Derudover bestod mit sidste år som pædagogstuderende med eksaminer, samt min BA, som alle omhandlede det overvægtige barns mentale sundhed. Det er et område jeg er utrolig interesseret i, samt et område som jeg selv har tænkt mig at gøre en forskel i.
På Tv2 news kom der en artikel ud sent i går aftes. En artikel som mildest talt chokerede mig.
Artiklen hedder: “Normalvægtige konfirmander skal belønnes med 22.000 kroner”.
Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Heldigvis er det ikke udtalt af folketinget selv, men sådan en udmelding & tanke foruroliger mig stadig, når det nu er en politiker, som kommer med udmeldingen.
Først og fremmest så virker det til at det er politikere, som ingen sund fornuft har. Derudover er de så langt væk, fra både et pædagogisk, samt menneskeligt aspekt, at jeg slet ikke forstår, at de har det job de nu har.
At det nogensinde kan blive meldt ud, at børn skal “belønnes” med 22.000 skattefrie kroner, hvis de er normalvægtige, ja det går jeg helt i sort over.
Hvem skal ind og vurdere barnet om de er overvægtige eller ej? Hvad med de børn som så ingen penge får? De kan så risikere at komme ud med en kæmpe fiaskofølelse, og kan ende med mindre selvtillid, og hvad der ellers kan følge med. Hvad med at hjælpe overvægtige børn, i stedet for at give de normalvægtige en sum penge? Åh jeg bliver så træt.
“Vi skal lave incitamenter, så det er muligt, at børn får en interesse i at slanke sig eller bevare vægten (…) Hvis en 13-årig knægt får at vide, at han om nogle år får 22.000 kroner, hvis han spiller noget mere fodbold eller tennis og ikke drikker saftevand, så kan forældrene hjælpe ham. Familien kan arbejde sammen for, at drengen får de 22.000 kroner”, siger Venstre-politikeren Jørgen Winther, der er medlem af Region Midtjylland,
Hvad blev der af forældrenes støtte uden en pengepræmie? Hvad blev der af sund fornuft? Hvad blev der af tanken om at overvægtige børn også kan være lykkelige børn?
Stigende tendens til overvægt blandt børn
I Danmark er der en stigende tendens til overvægt blandt børn, og derfor er det heller ikke et problem vi skal ignorere. Der er flere og flere børn der får sukkersyge og diverse andre følgesygdomme, som ellers kan følge med. Derudover kommer det psykiske aspekt også ind, ift. at være overvægtig som barn.
Med det sagt mener jeg ikke at alle børn med overvægt er ulykkelige (langt fra). Men ifølge forskning, så er der flere overvægtige børn, som føler sig ensomme, mobbede, og har dårligere selvværd, end normalvægtige børn.
Problemet med overvægt er derfor aktuelt – men at give dem en pengepræmie som gulerod, ser jeg ingen fornuft i!
Dette vil blot styrke de forskelle, der allerede er børn imellem. Derudover vil det ikke ændre en persons adfærd i den lange bane, når det er sådan en kort periode. Det handler om en decideret livsomlægning, som ikke kun skal være for barnet, men hele familien. Det er jo ikke den 13’årige som laver alt maden, og står for indkøb?
Hvad kan man gøre i stedet?
Hvad med at bruge de 22.000 pr. barn til en tidlig indsats? Få fat i forældrene & dermed barnet bagland?
Der er nødt til at være mere fokus på barnets baggrund, og hvilket miljø de vokser op i. Derudover skal der også mere fokus på forældrenes rolle – hvad kan de gøre? Og ikke mindst hvad, hvad kan skolen & institutionerne gøre?
Jeg ved at der er mange forældre som ikke har ressourcerne til dette, men det er jo netop dem, som man skal ind og hjælpe – og ikke med en pose penge! Derudover kræver det massiv efteruddannelse til pædagoger og lærere. Men det er en helt anden snak, og en meget længere en af slagsen.
Det kan aldrig være barnets ansvar alene! Det er ikke barnet som skal gøres til problemet. Det skal være et fælles anliggende, og jeg bliver simpelthen så rasende, hver gang jeg ser barnet bliver gjort til problemet.
Hvad med at sætte mere ind på det psykiske aspekt i overvægt, ligesom man gør med voksne. Der er så mange anderledes ting, man kan gøre for sit barn – og dette gælder fra alt i hjemmet, til institutionerne.
Som i nok kan høre, er det noget jeg går rigtig meget op i. Derfor er det også noget jeg bestræber mig efter at arbejde med i fremtiden. Denne forståelse af børn og overvægt skal ændres, og nogle må sætte gang i processen. Det er aldrig barnets skyld!
Selvom jeg ikke tror på at dette forslag nogensinde kommer igennem, så synes jeg stadig det er en debat, som er værd at tage hånd om.
4 Kommentarer
Signe Op.
8. august 2018 at 9:50Jeg er helt enig med dig.
Hvad med de (overvægtige) børn, som lever i familier, hvor der ikke er penge til fritidsaktiviteter? Hvor der måske ikke er ressourcer (økonomisk som socialt) til at lave sund, varieret mad? Og hvor forældrene ikke har ressourcer til at sætte ind, når “skaden er sket”?
For mig at se, ligger det primære ansvar jo hos forældrene. Når man er et barn, er man ikke selv skyld i at blive overvægtig. Men igen; det kan jeg nok sige, fordi jeg selv har ressourcerne til at gøre de nødvendige tiltag, hvis et af mine børn blev overvægtige. Men hvad nu, hvis jeg ikke havde kapaciteten til at tilegne mig den nødvendige viden? Eller ikke havde overskud til at servere andet end frysefritter og partypølser til aftensmad – og marmelademadder i madpakken?
Nej. Pisk eller gulerod er bare ikke løsningen her. At mere eller mindre udstille de overvægtige børn (endnu mere end de måske i forvejen føler sig), kan der da virkelig ikke komme noget godt ud af.
Lad os dog i stedet identificere de børn og familier, hvor der er behov for hjælp og støtte, og så sætte ind ad den vej!
Camille Maja
10. august 2018 at 21:21Hej Signe, Tak for din lange kommentar. Fede meninger du har, og jeg er kun enig med dig!
Det er et skørt samfund vi lever i, og jeg tror desværre ikke at det bliver anderledes lige foreløbig. Heldigvis tror jeg dog, at hans idé aldrig bliver til mere, end en dum tanke!
Der burde gøres så meget indenfor dette område, og jeg håber at jeg kan være med til at påvirke området med de uddannelser jeg er ved at tage. Jeg vil i hvert fald kæmpe videre med mine idéer!
God weekend til dig og tak fordi du læser med! 🙂
Julie
11. august 2018 at 19:08Man får næsten lyst til at ikke at få børn, når man begynder at læse sådanne nyheder. Jeg har ikke børn endnu, men er snart ved at nå en alder hvor det giver mening, og dette skræmmer blot dette længere og længere ud i fremtiden 🙁
Camille Maja
12. august 2018 at 11:02Kære Julie,
Sådan må du endelig ikke tænke, men jeg forstår godt din tankegang! Man bliver lidt skræmt, pga det samfund man lever i. Men så længe man selv gør hvad man kan som forældre, så kan man ikke gøre det bedre!
Kh