Bagt grød er simpelthen så nemt, og kan passe sig selv, mens du ordner resten af dine morgenrutiner. Jeg lavede denne skønne grød med rabarber, sammen med Anna Bartels, som jeg har lært at kende igennem blogverdenen. Det er altid dejligt, at få nogle nye veninder – og især når de deler samme passion som en selv.
Prøv også: Bagt grød med æble og kanel / Bagt grød med banan
Rabarberen gør grøden rigtig frisk og syrlig, og en klat skyr/græsk yoghurt, ville også passe rigtig godt sammen med. Jeg havde lidt kompot herhjemme, som vi fik til.
Opskriften passede rigtig fint til 2-3 personer.
Opskrift
- 4 dl havregryn
- 6 dl mælk
- 1 æg
- 3 stilke rabarber
- 1 tsk vanilje
- Nip salt
- En håndfuld mandler på toppen
- Evt. en spsk honning for mere sødme
Fremgangsmåde
- Start med at tænd din ovn på 180 grader, varmeluft
- Bland havregryn, æg, mælk, vanilje og salt i en passende form
- Skær din rabarber ud i kvarte/halve og læg dem på toppen af din grød
- Drys med lidt mandler på toppen
- Giv din grød ca. 20 minutter og server eventuelt sammen med lidt græsk yoghurt/skyr/rabarberkompot
God fornøjelse!
Ingen kommentarer