Bagt grød med æble og kanel

img_5861

Som i måske har lagt mærke til, så spiser jeg meget ofte grød til morgenmad. Det er bare så lækkert og varmt – især på denne årstid. Der findes så mange forskellige opskrifter på en lækker grød, og jeg har lidt en tendens til at lave den samme grød hver dag. Dog med forskelligt topping. Nu skulle der lidt forandringer til og et ekstra plus, ved en bagt grød er, at man kan gøre sig klar, mens den hygger i ovnen.

Jeg har fået tilsendt en lækkert crumble mix med kanel fra Urtekram, som lige gjorde morgenmaden ekstra nem og lækker. Dette kan godt undværes, men ville helt klart anbefale at få lidt crumble på toppen af grøden. Jeg var lidt nervøs for at lave en crumble med smør først, og så i ovnen bagefter, da jeg var bange for den ville blive brændt. Måske i har erfaring med det? Jeg smed derfor små smørklatter ovenpå min crumble og det blev såååå godt!

Prøv også: Bagt grød med banan og cashew 

Udover at grød er super lækkert, så er det også en sundt, billigt og mættende. Grød indeholder nemlig både fuldkorn, vitaminer, mineraler og fibre.

Opskriften er til 1 person:

Opskrift

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl mælk
  • 1/2 most banan
  • 1/2 tsk kanel

Topping

  • 1/4-1/2 æble i tynde skiver vendt i kanel
  • Crumble mix med kanel (Urtekram) med lidt smørklatter på. Kan undlades

Fremgangsmåde

  • Stil ovnen på 180 grader, varmeluft
  • Mos den ene banan i en skål og bland sammen med resten af ingredienserne, undtagen æble, kanel og crumble
  • Hæld din masse ned i et ovnfast fad/pande, skær dit æble i tynde skiver, vend dem i kanel og drys med din crumble.
  • Giv din grød 20-25 minutter, når ovnen er varm. Min fik 25 min og grøden er færdig, når den er fast.
  • Spis og velbekommen!

Indlægget er sponsoreret.

img_5849

 

Læs også

1 kommentar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.