Rocky road med ristede mandler & dumle

IMG_2016

Rocky road er en super nem sød lille sag, som ikke tager længere end 10 minutter at bikse sammen. Derefter skal den dog på køl, men det er virkelig nemt at gå til.

Denne version er med dumle, kiks og mandler, og er svær at holde sig fra. Mums den er god! Rocky road, også kaldet chokoladebrud, kan laves på 100 forskellige måder. Jeg har også lavet en mere julet version, som kommer på bloggen snart. Det er kun fantasien der sætter grænser, for hvad der kan komme i.

Opskriften er til 15 gode stykker: 

Opskrift

  • 150 g mørk chokolade
  • 8 dumle, i halve
  • 1 lille håndfuld mandler
  • 1 lille håndfuld kiks (digestive/müslikiks/andet)

Fremgangsmåde

  • Start med at lave et vandbad, hvor du kommer din mørke chokolade i. Gerne hakket
  • Mens du venter på det smelter, så rister du dine mandler på en varm pande (ca. 5 minutter)
  • Halver dine dumlestykker og hak kiks i grove stykker
  • Bland det hele sammen og kom i en passende form, beklædt med bagepapir
  • Stil på køl i 2-3 timer, og skær derefter ud i grove stykker

Rigtig god fornøjelse og god søndag 🙂

Glad for det søde køkken? Prøv eventuelt denne julede version på kanelsnegle: Julesnegle med marcipan & æbler

Læs også

1 kommentar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.