Den 4 oktober er “Kanelbullens Dag” – og som vi kender dem; Kanelsnegle. Hvilken fantastisk mærkedag, og noget jeg bestemt synes skal fejres. Jeg har derfor kigget i arkivet, og fundet 2 af mine bedste kanelsnegle frem. Begge er med samme fremgangsmåde, blot med forskellig remonce. Åh jeg bliver helt lækkersulten, bare af at kigge på billederne!
Den første omgang snegle er de klassiske og bløde af slagsen, hvor du herefter får opskriften på en kanelsnegl med marcipan og æble. God fornøjelse og glædelig “Kanelbullens dag”!
Begge opskrifter giver 18 snegle:
Kanelsnegle – Oldemors opskrift
Opskrift
Dej
- 50 g gær
- 2 dl lun mælk
- 100 g smeltet smør
- 2 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1/2 tsk salt
- 1 sammenpisket æg
- 500 gram hvedemel
Remonce
- 150 blødt smør
- 150 sukker
- 3.5 spsk kanel
Glasur
- Flormelis
- Kogt vand
Fremgangsmåde
- Start at blande alle de våde ingredienser i en stor skål (evt i en røremaskine), og tilsæt mel
- Rør det hele sammen og lad dejen hæve i 30 min.
- Så skal du lave din remonce/fyld, hvor smørret skal være blødt!
- Bland tingene med en gaffel (jeg endte med at bruge hænderne også!)
- Sæt til side og tænd ovnen på 220 varmeluft
- Når dejen er hævet, rulles den ud med en bagerulle til en stor firkant.
- Dejen skal være ca. 1/2 cm flad
- Så skal fyldet på og smørres jævnt ud på hele firkanten
- Rul din dej sammen som en roulade og skær ud i 1.5-2 cm tykkelse
- Jeg plejer at bruge muffinsforme til mine, så de bliver lidt høje. Men hvis du ikke gør det, så mas dem lidt flade og 9 stk pr. bageplade
- Ind i ovnen i 7-10 minutter. Jeg gav mine 7 og de blev PERFEKTE. Dejen var bagt, men stadig lidt blød indeni
- Glasur af flormelis og kogt vand og først på når de er kølet af!
Kanelsnegle med marcipan og æbleremonce
Opskrift
Dej
- 50 g gær
- 2 dl lun mælk
- 100 g smeltet smør
- 2 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1/2 tsk salt
- 1 sammenpisket æg
- 500 gram hvedemel
Remonce
- 120 blødt smør
- 120 brun farin
- 2 spsk kanel
- 120 marcipan
- 1 revet æble
Glasur
- Flormelis
- Kogt vand
- Evt. med lidt appelsinsaft/citronsaft, hvis du vil prøve med en lidt mere syrlig smag
Fremgangsmåde
- Lun din mælk og bland gæren i. Her er det meget vigtigt, at din mælk kun er lun, ellers vil gæren ikke hæve. Rør godt rundt
- Bland din mælk sammen med de resterende ingredienser, undtaget mel. Brug eventuelt en røremaskine, hvis du har en
- Tilsæt lidt mel af gangen, indtil dejen slipper skålen. Tilsæt mere mel, hvis behovet er der
- Lad dejen hæve i 30 min.
- Så skal du lave din remonce/fyld, hvor smørret skal være blødt
- Bland tingene med en gaffel, eller med hånden. Sørg for at alt er blandet sammen, og der ikke er nogle klumper
- Sæt til side og tænd ovnen på 220, varmeluft
- Når dejen er hævet, rulles den ud med en bagerulle til en stor firkant.
- Dejen skal være ca. 1/2 cm flad, samt firkantet
- Smør din remonce jævnt ud p hele fladen
- Rul din dej sammen som en roulade og skær ud i 1.5-2 cm tykkelse
- Hvis du laver dem i en pande, så skal de have ca. 12 minutter. Men hvis du bager dem enkeltvis skal de blot have ca. 7 minutter, ved samme temperatur. Hold blot øje med dem, de er klar, når de har fået en flot gylden farve
- Server med lidt glasur på toppen. Husk først at give dem glasur, når de er kølet af
2 Kommentarer
Jesper
7. oktober 2018 at 12:25Mmh, de ser lækre ud! Dem vil jeg prøve at lave i dag! Tak for opskriften – håber jeg ;)!
Camille Maja
7. oktober 2018 at 17:55Jeg håber de bliver gode!! Er jeg sikker på de bliver 😉 God fornøjelse og tak fordi du følger med! 🙂