Det er snart en ny måned og dermed tid til en ny guide: 10 ting at lave i marts. Jeg har samlet nogle super fede events her i KBH til jer, og jeg har glædet mig til at dele dem med jer. Jeg skal nærmest til samtlige events selv, som jeg nævner her. I kan godt glæde jer! Rigtig god læselyst, og så håber jeg at I kan bruge mine tips til noget.
Min marts
Min marts står på nærmest samtlige events, som du kan læse om lige herunder. Jeg har fundet en masse events, som har med mad at gøre, og dem skal jeg helt sikkert til.
Derudover er mit fokus i marts, at have mindre skærmtid på telefonen. Jeg har fået en rigtig kedelig vane, med at sidde på mobilen, lidt for længe, inden jeg skal sove. Det er simpelthen for dumt, og det skal laves om! Det giver mig en meget urolig søvn, og livet er altså for kort, til at sove så dårligt. Jeg ved at det hjælper at ligge mobilen et par timer inden, og det skal jeg altså til at gøre.
Derudover vil jeg rigtig gerne være bedre til at strukturere min uge. Jeg ender ofte med, at enten planlægge for meget, eller for lidt, og så er jeg ikke tilfreds når ugen er gået. Jeg vil prøve at få brugt min kalender lidt mere, samt lave ugeplaner. Det plejer at fungere for mig, så jeg skal bare igang igen! Kender i ik’ det?
Rigtig god læselyst med “10 ting at lave i marts”. Jeg håber i kan bruge mine tips!
Chokoladefestival
Åh altså. Det her er en fantastisk festival med chokolade i fokus – og hvem elsker ikke det! Begivenheden finder sted d. 9 og 10 marts, i Tap1.
På Chokoladefestivalen 2019 får du adgang til en verden af chokolade med den største samling af chokoladeproducenter og udstillere samlet på ét sted. Der er demokøkken, hvor de nyeste trends demonstreres, spændende foredrag og lærerige workshops. Det bliver så lækkert!
Jeg var selv afsted sidste år, og skal selvfølgelig afsted igen i år. Der vil være smagsprøver ved nærmest samtlige boder, og derudover får du 6 smagspoletter inkluderet i din billet.
Praktisk: Festivalen finder sted i Tap1 på Raffinaderivej 10, 2300 KBH S, og du finder billetter lige her til 140 pr. stk. Lørdag den 9. og søndag den 10. marts 2019 kl. 10 til 17 begge dage
Irmas madmesse
Jeg var til dette event sidste år også, hvor jeg var meget begejstret for udvalget til messen. Jeg fik øje for mange nye madvarer, og fik smagt mig igennem nærmest samtlige boder. Sådan noget er jo lige noget for mig!
Messen foregår i Forum d. 2 og 3 marts, hvor du kan få mættet alle sanser, og din nysgerrighed på det der rører sig indenfor gastronomi.
Personlig skal jeg selv forbi Il Fornaio til et bageevent søndag eftermiddag. Jeg var også med sidste år, hvor de afholdte et lille kursus med foccacia, og det var så godt! Jeg glæder mig derfor rigtig meget til dette års workshop, som er med bagning og det italienske vegetariske køkken i fokus. Selve workshoppen er gratis, og du tilmelder dig simpelthen på dagen, ved deres stand. Du kan læse mere om deres workshop lige her.
Praktisk: Dette event finder sted i Forum d. 2 og 3 marts. Du kan købe din billet lige her.
Stenbiderrogn er i sæson
Stenbiderrogn er i sæson, og det giver altså forårsfornemmelser i køkkenet. Det betegnes som den “danske kaviar”, og jeg synes det smager fantastisk på blinis, og hvad man ellers kan finde på.
Personligt køber jeg hos Fiskerikajen i Torvehallerne. De er super dygtige derinde, plus deres fisk er fanget med en skånsom metode. Det vil sige at der bruges redskaber, som ikke har nogen bundpåvirkning, der ødelægger fiskens levevilkår. Det er personligt noget jeg selv går op i – at have en mere miljøvenlig kost, og støtte der hvor man kan. Så udover at de går op i miljø, så har de bare et fantastisk udvalg af fisk og skaldyr, til gode priser.
Jeg har forresten også en lækker opskrift på “spinatvafler med stenbiderrogn“, som du kan finde lige her.
Udendørs spa
Har i hørt om CopenHot før? Jeg har først lige fået øjnene op for dem for nyligt, og skal selv forbi og prøve deres lækre spa her i marts! Hos Copenhot kan du få lidt ekstra varme i kroppen, eftersom de har udendørs spa og sauna med udsigt over kanalerne i København. Det lyder så lækkert, og jeg glæder mig altså til at sidde og dampe lidt så snart som muligt!
Praktisk: du finder Copenhot på Refshalevej 325, 1432 Kbh K. Du kan læse mere om deres koncept, priser m.m. lige her.
Dance like nobody is watching
Er du vild med at danse? “Dance like nobody’s watching” er en aften hvor du kan slå dig løs, fejrer alsidigheden, det unikke og ikke mindst danseglæden. Absalon inviterer dig til at indtage dansegulvet med alt det du er, sammen med en masse andre danseglade mennesker. Det lyder alt for fedt!
Eventet finder som sagt sted i Absalon, er d. 9 marts, og koster 50kr i døren. Der vil være mulighed for at købe drikkevare og danse til fed musik i løbet af aftenen.
Praktisk: Adressen er Sønder Boulevard 73, 1720 KBH. Du kan se facebook-eventet lige her.
København Wine Festival
Denne begivenhed er undervejs, og jeg kan ikke finde den store info endnu faktisk, udover at det er den 22-24 marts. Eventet er i forbindelse med food festival, som afholder events rundt i EU. Jeg ved du kan nyde en masse lækker vin, snacks m.m., så det er bare med at holde øje med deres facebook event. Det kan du følge lige her.
Jeg skal i hvert fald selv deltage, og jeg er ret sikker på det kommer til at være i indre by. Jeg glæder mig til der kommer mere info, og når der gør, opdaterer jeg også lige herinde!
Vintage kilo marked
Har du planer d. 16 marts, og er du vild med Vintage? Til dette event kan du fylde kurven op med fedt tøj fra 60’erne til 90’erne, hvor du betaler 34 euro pr. kg. Der vil være forskellige stilarter og størrelser, ligesom til et normalt loppemarked.
Derudover vil der være livemusik, mulighed for at betale med kontant/kort, og mulighed for tilkøb af drikkevarer og mad. Så hvis du er vild med vintage, så er dette event noget for dig!
Praktisk: 16 marts i Nørrebrohallen. Du kan følge facebook-eventet lige her.
Danish Coffee Festival
Hvis du er kaffeelsker, så er dette event lige noget for dig. Den 1-3 marts, kan du møde udstillere fra både cafeer og detailhandelen, der vil servere alt den kaffe du kan drikke. Når du har indløst din billet, vil du blive budt på alt det kaffe du kan drikke, fra nogle af de alle bedste caféer i Danmark, serveret af Danmarks dygtigste baristaer.
Udover kaffe i spandevis, vil der være mulighed for at købe lidt mad på dagen. Om aftenen vil baren i Marketenderiet blive omdannet til en fredags- og lørdagsbar, hvor det vil være rig mulighed for netværke med de deltagende og andre udstillere, samt købe drikkevarer i The Corner.
Praktisk: Billetten koster små 37 kr., og kan købes lige her hvor du også finder mere info.
CPH:DOX
Igen i marts åbner Københavns internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Her kan alle filmelskere nyde nogle fede dage, med spændende filmiske oplevelser.
CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfestivaler og blev grundlagt i 2003 af Natfilm Festivalen. Hvert år fylder festivalen de københavnske biografer med mere end 200 dokumentarfilm fra hele verden. Der er altid nogle fede film på programmet, og også noget som er meget anderledes, end man normalt ville se.
Praktisk: CPH:DOX finder sted den 20-31 marts, og du kan få meget mere info lige her.
Dameklubben KBH
Jeg nævnte også dette i sidste måned, men jeg tillader mig lige at nævne det igen.
Jeg er netop kommet med i en ny *Dameklub“, igennem en sød dame ved navn Nynne på Instagram. Klubben er til dig, som savner nye bekendskaber, vil ud og spise god mad og bare hygge dig. Klubben er for alle kvinder, og den er ligeså meget din, som den er min. Jeg glæder mig allerede til vores første lille spisearrangement allerede i februar!
Indtil videre er planen at mødes 1 gang om måneden, og et nyt sted hver gang. Det kan være alt fra en hverdagsaften, til en brunch en søndag formiddag.
Der er allerede 259 medlemmer på Instagram, og jeg er sikker på den vokser sig meget større! Gad vide hvad det kan blive til? Jeg synes det er så fedt med sådan nogle tiltag, og måske bliver det meget oftere vi mødes i fremtiden.
Jeg talte selv med Nynne om, at det nogle gange er svært at få aftalt middage med nogle af ens egne veninder. De har måske allerede børn, hus og mand, og det har vi f.eks. ikke. Måske sidder du selv og tænker du kunne trænge til nye veninder, eller bare et frisk pust til hverdagen.
Uanset hvad kan du finde gruppen lige her, hvor du finder mere info om næste event. Ses vi?
Ingen kommentarer