Oktober er over os, vejret er blevet koldere og efterårsferien er lige om hjørnet. Har du endnu ikke helt styr på hvad du kan lave i oktober, så får du her 10 ting du kan lave i løbet af måneden.
Oktober er altid spækket med lækre efterårsarrangementer og jeg håber i kan lide de ting jeg har fundet til jer. Jeg har også taget en del på listen, som jeg selv skal, og det kan jeg jo kun anbefale!
Min oktober har utrolig travl og det har min september også været! Jeg startede på min kandidat (pædagogisk psykologi), og det har taget mildest talt, meget af min tid. Det er længe siden jeg har læst 200-300 sider om ugen (som ikke er en en krimi ved en pool). Men min oktober er fyldt med lækre madevents, en tur til Lissabon for at surfe lidt, og event rundt omkring i KBH. Men lad mig tage dig på en mindre guide – God læselyst!
World Press Photo – Politikens hus
Jeg glæder mig især til at komme forbi Politikens hus, for at se de fantastiske pressebilleder som der er udstillet. Til “World Press Photo 2018” handler det om at vise verdenen, og at vise hele verdenen. Du kommer til at se grusomheder, krig, ulykkelig mennesker, og smukke og fantastiske begivenheder fra hele kloden. Jeg synes altid man er i et lidt blandet humør, når man går der fra, men jeg synes også det er en sund ting. Det er sundt at få stof til eftertanke, og måske ændre lidt i sin egen hverdag, og prøve at gøre noget anderledes.
Udstillingen er der kun til og med d. 18 oktober i Politikens hus ved rådhuspladsen. Det plejer at være en kæmpe oplevelse, og jeg glæder mig i hvert fald helt vildt, til at jeg skal forbi på torsdag.
Søndagsjazz & Asiatisk mad
Endnu engang lander Sidecar og Maobao på min liste. Det er simpelthen et af mine favoritsteder at tage ud at spise. De har alle dagens måltider, men denne gang skal det handle om aftensmaden. Maobao startede med at være en popup på Sidecar, men nu er de der altså permanent hver tirsdag-søndag, og de laver fantastisk mad!
Hver søndag fyrer Maobao op for gryder og pander, og dertil noget lækkert Jazz. Her kan du få asiatisk mad, med lækker baggrundsmusik – en perfekt afslutning på ugen som jeg ser det. Hver søndag har de et forskelligt tema med forskellige lokale/udlandske musikere, med alt fra almindeligt jazz til disneytema. Jeg har endnu ikke været heldig at få billetter til Disney aften, men jeg holder skarpt øje! De bliver nemlig udsolgt på ca. 15-30 minutter.
Maden er helt fantastisk og det er deres drinks også. Jeg ville enten anbefale at tage deres menu, eller tage nogle forskellige retter til deling. Der er så meget lækkert på deres menukort, men jeg vælger altid deres zucchini salat. Den smager helt fantastisk! Kæmpe anbefaling til søndagsjazz og asiatisk mad på Maobao! Se hele deres menu her.
CPH PIX
CPH PIX slutter lige om lidt, nærmere betegnet d. 10 oktober. Så hvis du er hurtig kan du stadig nå at opleve en fantastisk filmfestival i KBH. Det er Danmarks største spillefilmfestival, som hvert år inviterer voksne, børn og unge indenfor i biografmørket til to uger med mere end 150 af de nyeste film fra hele verden. CPH PIX har ambition om at give publikum mulighed for at se nogle af de bedste, modigste og mest øjenåbnende film, der ellers ikke finder vej til de danske biografer.
Festivallen er rundt i de Københavnske biografer, og du kan tjekke dem ud lige her.
Efterårsferie
Der er rigtig mange af jer, som får efterårsferie lige om lidt, inkl. mig selv! Jeg har ikke haft efterårsferie i nok 5-6 år, så jeg glæder mig utrolig meget! Der sker utrolig meget i efterårsferien og det beskriver jeg længere nede i nogle kategorier for sig. Mit bedste råd til dig ville være at slappe af og undgå at fylde ferien op med ting du skal hver eneste dag. Se din kæreste, dine venner, dine børn og din familie, hvis du har mulighed for det! Og hvis du ikke har ferie, så håber jeg du alligevel får fyldt ugen med alt det du har lyst til.
Dining Week
En af de bedste uger (uge 42) på året og som jeg desværre ikke er med til at spise mig igennem i år. Men i skal da ikke snydes! I år er temaet SHARING, og handler om at sætte fokus på fællesskabet ved at servere mad til deling for hele bordet. Ideen er skabe lidt mere uformelle rammer, hvor nærværet træder mere frem. Og så smager man langt flere forskellige retter, når man deler, end hvis man får én ret hver især.
Praktisk: Dining Week Sharing afholdes i uge 42, den 14. til 21. oktober 2018
Pris: 225 kr. + 26 kr. i billetgebyr pr. person for tre serveringer (to salte og én sød). Køb dine billetter her.
Kulturnat d. 12 oktober
Kulturnatten er lige rundt om hjørnet og der sker altid utrolig mange fede begivenheder den dag! Du kan få et overblik lige her, over aftenens/nattens events.
Under Kulturnatten kan du gå på opdagelse hos spændende arrangører og se byen i et helt nyt skær. Museer, kulturinstitutioner og steder, der ellers er lukkede, slår dørene op og inviterer nysgerrige gæster indenfor. Alle arrangementer i Kulturnattens program foregår d. 12 oktober fra kl. 18 og kræver Kulturpas for at få adgang.
MIX COPENHAGEN LGBTQ Film Festival
Denne festival er i startede i 1986, og viser film, der repræsenterer alle seksualiteter og køn. Der vises film fra hele verden, og i år har festivalen indgået et samarbejde med ShanghaiPRIDE og modtaget et kortfilmsprogram fra dem, som du kan nyde under festivalen. Mix Copenhagen viser film, der stiller spørgsmålstegn og undersøger seksualiteter., påvirker den nutidige kønsdebat og reflekterer en mangfoldig og farverig verden. Et super fedt arrangement synes jeg selv! Du kan læse meget mere om det lige her.
Praktisk: Festivallen er fra d. 26/10 – 04/11 og foregår i hele KBH.
Tag i teateret
Nu da efteråret er over os, betyder det jo også flere indendørs aktiviteter. Der foregår en masse forestillinger rundt omkring i byen, heriblandt i Tivoli og i Det Ny Teater. Du kan for eksempel se “Phantom of the opera” i Det Ny Teater, som efter andres anbefalinger skulle være helt fantastisk. Det kan du tjekke ud lige her.
Jeg elsker personligt at gå ind og opleve musicals og teater, og hvis du endnu ikke har prøvet det, så kan det klart anbefales!
Efterårshygge med stort E
En sidste ting jeg vil komme på listen er en helt almindelig nede-på-jorden-dag.
Lav mad med dine nærmeste, tag i biografen, bag en lækker kage, eller hop i nattøjet og se serier HELE dagen! Der er ikke noget bedre end en dag fyldt med hygge, uldne sokker og så lige slutte dagen af med en restaurant eller en biograf-tur. Der går også helt vildt mange fede film i biffen for tiden. Jeg glæder mig personligt helt vildt til at se Venom for eksempel!
Halloween i Tivoli
Måske har du nydt den lange sommer med en masse gåture og musik i tivoli? Men nu er det altså tid til Halloween, smukke udstillinger, varm kakao og flæskestegssandwich! Ej jeg glæder mig især til det sidstnævne.
Tivoli slår igen dørene op her d. 12 oktober og jeg tænker det igen er ligeså smukt som det plejer.
Igen i år har de “Den Hjemsøgte” forlystelse åbent lige under den gamle rutsjebane, og det skulle vidst være en oplevelse. Jeg har endnu ikke prøvet den, men mine kusiner og fætre, som er yngre end mig, siger det skulle være ret uhyggeligt!
Jeg håber I kunne bruge guiden til lidt inspiration. Rigtig dejlig oktober til jer.
Billedet er fra en fantastisk weekend på Ystad, som helt klart også kan anbefales til en lille getaway!
Ingen kommentarer