Hvis i har kigget med på Instagram, har det nok ikke været til at undgå at se, at jeg har været ude at surfe.
Har du selv prøvet at surfe, eller er det noget du kunne tænke dig at kaste dig ud i? Jeg kommer her med en anbefaling til Lapoint, lidt tips til den mest optimale surfoplevelse, samt en mulighed for at tage med mig til Portugal med min helt egen Livsstilscamp!
For første gang i rigtig mange år, havde jeg efterårsferie, og den blev bestemt udnyttet. Jeg besluttede mig for at tage afsted til Portugal, tage et par dage i Lissabon, hvor jeg derefter drog mod Ericeira, som ligger 1 time nord. Jeg skulle nemlig på Lapoint for at surfe i en uge, og det var den fedeste oplevelse! Jeg havde fået dem anbefalet af flere på Instagram og nogle veninder. Det resulterede så i, at jeg nu skal have min egen livsstilscamp i påsken næste år. Men det vender jeg tilbage til.
Jeg gennemgår lidt forskellige emner i dette indlæg. Først lidt om sværhedsgraden ved at surfe, derefter lidt tips, min egen oplevelse, selve området, hvor jeg til sidst runder af med lidt info om min egen livsstilscamp i August 2019.
Er det svært at surfe?
Et kort svar ja. At surfe kræver tålmodighed, stædighed og at du hører efter hvad din underviser fortæller dig.
Men selvom det er skide hårdt, svært, og bølgerne kan være imod dig, så er det det fedeste nogensinde. Hvis du ikke har noget imod at få hovedet under vand, og du kan lide en udfordring, så skal du prøve det. Den følelse man har i kroppen, når man har kæmpet rundt i vandet i flere time, det er noget af det bedste jeg ved. Jeg elsker når jeg endelig kommer op på en bølge – og så hvis jeg ender med at falde, så kom jeg stadig op! Det er den fedeste surfe, og jeg får et kæmpe kick ud af det!
På Lapoint, har de forskellige levels, så du kan starte fra begynder til lidt mere øvet. Underviseren hjælper dig med at hvad de kan, de forbedre din teknik og giver dig tips og tricks til at komme godt igang. Derudover gennemgås sikkerheden altid, og hvis vejrforholdene er får farlige, jamen så kommer du bare ikke ud i vandet. Det kan man godt blive lidt irriteret over først, men sikkerhed er det vigtigste, og jeg er så glad for de ikke tog nogle chancer.
Fotocredit til Rasmus Preston
Tips til at surfe
Først vil jeg igen nævne, at hvis du er begynder, så hør godt efter hvad din underviser siger. De fortæller alt om teknik, sikkerhed,og hvordan du egentlig kommer op at stå.
Så helt basalt gennemgår underviseren:
1. Hvordan man kommer op at stå på sit board
2. Hvad skal man gøre i take-off situationen for at få balance
3. Hvad skal man vide om strøm og bølger
Derudover vil jeg anbefale du bruger en våddragt, som du også får hos Lapoint. Med alle de gange du falder af boardet, så er det virkelig rart med lidt ekstra beskyttelse på kroppen. Derudover risikerer du din bikinitop ryger af. Jeg siger ikke at jeg har oplevet det!
En anden ting jeg også vil nævne er din mobilitet. Det kræver alligevel lidt at komme op at stå på sådan et bræt. Men hvis du træner dine spring, din fleksibilitet/mobilitet ved siden af, så er du allerede godt på vej. Det vil hjælpe dig rigtig meget!
Du skal endelig ikke blive skræmt af det jeg fortæller. Det er den fedeste følelse at komme op på en bølge, og hvis du først bliver bidt af det, ja så er der ingen vej tilbage!
Min oplevelse
Jeg havde den fedeste uge, hvor jeg mødte nogle rigtig dejlige mennesker, som alle rejste alene. Vi klikkede rigtig godt sammen, og det var virkelig fedt at kunne dele ugen med nogle, selvom man rejste alene. Så hvis du selv overvejer at rejse alene, så kan du bestemt gøre noget som dette. Der var utrolig mange som kom alene.
Det eneste der var ærgerligt på denne tur var vejret. Der havde været en stor tropisk storm forbi dagen inden jeg ankom, og det gjorde desværre bølgerne rigtig rodet. Det kan man dog ikke gøre så meget ved! Vi fik først lov til at surfe selv, når bølgerne var faldet til ro. Det var egentlig rart nogle kunne tage den beslutning for en, da det ikke altid er nemt at vurdere vandet oppe fra land.
Campen i Portugal er bygget i år, og jeg var vild med den! Alt var nyt og lækkert, gode senge, fede opholdsrum, træningsområde, pool og 5 min var standen. Ingen klager herfra, og jeg nød min uge utrolig meget.
Hvis vi ikke surfede hang vi egentlig bare ud udenfor, trænede eller noget tredje. Selvom det var en aktiv ferie var der også masser af tid til at slappe af. Og det var virkelig tiltrængt, eftersom man er helt død i kroppen, efter så lang tid i bølgerne.
En anden ting jeg var rigtig glad for var, at man også kunne surfe uden en underviser. Dette synes jeg kun man skal gøre, hvis man er tryg ved det.
Jeg tog ingen chancer. Jeg surfede kun når jeg havde spurgt personalet hvordan bølgerne var den pågældende dag, og hvis nogle andre fra campen også ville med ud på vandet. Det er også bare sjovere at gøre det sammen, frem for alene. Så har man også nogle at grine med, når man klasker hovedet ned i sandet (læs: mig).
Lyder det som noget du selv vil opleve? Jeg afholder en livsstilscamp, hvor du får lov til at surfe, dyrke yoga, træne, samt spise lækker mad. Derudover vil der være fokus på psykisk og fysisk sundhed hele ugen, med foredrag og meget mere. Det kan du læse om lige her.
Min egen livsstilscamp
Dette felt bliver simpelthen alt for langt, til at det skal være i dette indlæg. Derfor vil jeg kun beskrive det kort herunder, hvor du derefter kan klikke videre til det lange indlæg, med ALT den info du skal bruge.
Jeg har valgt at have en træningscamp her på Lapoint i Portugal, fordi jeg selv kan stå inde for det. Og som i nok har kunne læse, så har jeg virkelig haft en fed uge med masser af aktivitet på programmet.
Fokus på hele dig
I august 2019 går turen til Portugal søndag d. 25 august, og hjem igen d. 1 septemer. Du får altså en hel uge i Portugal, hvor sundhed står øverst på dagsorden. Og hvad er sundhed så? Jamen mit fokus i denne uge er mental sundhed. Og hvad betyder det så? For mig er det ikke kun vigtigt hvordan man træner, og hvordan man spiser. For mig er det vigtigste i en sund livsstil psyken og hvordan man har det med sin krop, og så kommer alt det andet bagefter.
Vi kommer til at have fokus hvert enkelte dilemma i kan have i jeres tilværelse, som har med sundhed at gøre. Vi kommer til at vende sundhedsmyter, gennemgå kosten, have diskussioner, i vil modtage vejledning og meget mere.
Det vigtigste for mig er at I får en sundere indstilling til jeres krop, og det ved jeg at mange af jeg kæmper med hver eneste dag. Det er på tide at det bliver ændret, og det håber jeg en uge som dette, kan vende lidt rundt på. Jeg vil gøre mit ypperste, i samspil med jer, for at hjælpe jer med at få en sundere krop – både fysisk og psykisk.
Pakken
Udover det store fokus på den psykiske del, så vil der selvfølgelig også være aktivitet på programmet. Der vil være træning, surf, yoga, mulighed for at komme til en vinsmagning, en tur til lissabon, og en masse lækker og sund mad.
Du kan kan få et overblik herunder:
- Lufthavns transfer tur/retur
- 7 Overnatninger på campen
- 7 Morgenmåltider
- 5 Frokost måltider på beach restaurant inkl. juice
- 5 Middage
- Fri adgang til vores udendørs gym / box
- 4 x 2 times surf lektioner + mulighed for at surfe på egen hånd
- 2 yoga lessons
- 3 foredrag/oplæg af mig
- 5 træning sessions med mig
- Tanning-tid ved poolen!
Pris: 4750 kr. (ekskl. fly)
Jeg synes selv jeg har skaffet en utrolig god pris til jer. Især for alt det i får med. Jeg er virkelig glad for sammensætningen, og jeg ved vi får den fedeste uge sammen! Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget!
Hvis der er noget som helst du er i tvivl om så kan du altid sende mig en mail, og/eller læse meget mere om min livsstilscamp lige her.
Ingen kommentarer