10 ting at lave i maj

img_3560Maj er over os, og solen brager afsted. Lad os håbe, at vi får flere solskinsdage, så vi kan nyde det gode vejr endnu længere. Personligt lever jeg meget mere op, når vejret er så lækkert, som det er lige pt. Jeg kan slet ikke få nok af solen, og jeg tror mange har det på samme måde, som jeg. Det ser i hvert fald sådan ud, ift. den menneskemængde, der pludselig sidder alle tænkelige steder, rundt omkring i KBH.

Billedet ovenover er fra en skøn aften på Madklubbens Bistro-De-Luxe. Helt fantastisk mad, samt lækre drinks – det kunne også være en mulighed i maj måned?

Mine planer

Jeg lagde maj måned ud med at være i Italien med Eliza was here. Dette skriver jeg meget mere om i denne uge, i et nyt indlæg.
Eftersom jeg lige er kommet hjem fra ferie, har jeg en del arbejde at se til, og så skal jeg få set mine venner & familie noget mere. De sidste måneder føler jeg ikke, at jeg har set nogle mennesker, pga. arbejde. Jeg har fået mere luft i kalenderen nu, og jeg har savnet at være social.
Udover at der skal mere af det sociale på kontoen, så sker der utrolig mange ting i Maj, som i også kan læse om længere nede.

Det jeg glæder mig mest til er Distortion, som starter i slutningen af måneden. Jeg elsker den uge, og især de første to dage, hvor det går ned på Nørrebro & Vesterbro. Det er nogle festlige dage!

Rigtig god læselyst.

Tag på picnic

Det gode vejr er over os, så tag dem du holder af i hånden, og smut en tur på picnic. Der behøver ikke være den store planlægning over det. I kan enten lave maden selv, tage lidt med hver især, eller snuppe take-away.

Mine veninder og jeg holdte lidt spontan grill i går, og det var så lækkert at sidde i solen. Lad os håbe vejret holder, og at vi får en solrig sommer, med masser af mulighed for udendørs aktiviteter.

Mikkeller Beer Celebration

I denne weekend (d. 11/12 maj), holder Mikkeller et øl-event, hvor du kan opleve mere end 80 af verdens bedste bryggerier.

Mikkeller har holdt disse event nogle år i streg, og det trækker bestemt gæster til. Jeg kan ikke engang selv deltage, men kan bestemt anbefale øl-glade læsere dette event.
Du kan købe billet lige her.

Praktisk: Eventet holdes d. 11-12 maj 2018
Adresse: Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 KBH V

Distortion begynder

I de sidste dage i maj, begynder gadefestivallen Distortion. Det er et af mine favorittidspunkter på året, og jeg elsker de dage Distortion overtager byen.

Jeg er personligt selv mest vild med de første to dage, som foregår på Nørrebro/Vesterbro. Gaderne bliver lavet om til store dansepladser med Dj’s, og alle er i godt humør. Hvis så vejret også spiller, så er der ikke et øje tørt.

Jeg vil desuden bruge anledningen til at anbefale alle, til at købe et armbånd til ugen. Ved at støtte festivallen, kan du være med til at sikre, at det kan holdes igen næste år. Du kan købe armbånd i de fleste 7/11 butikker, samt via deres hjemmeside.
Du kan læse meget mere om hvem der spiller, samt mere om Distortion lige her.

Praktisk: 30 maj – 3 juni
Adresse: Hele København

Fredagsrock

Fredagsrock er i gang, og jeg har endnu ikke været afsted! Der er så mange gode navne i år, og hvis man allerede ved, at der er et par koncerter man vil se, så er det bare at købe et årskort. Hvis du skal derind flere gange, så er der penge at sparre på den måde.

I mange år har lyden ikke været den bedste inde i Tivoli, men de har endelig fået lov til at skrue op! Jeg glæder mig til at opleve end bedre lyd, end de foregående år.
Se hele programmet her.

Adresse: Tivoli, København

Det nye madmekka “Reffen” åbner

I kender nok til Copenhagen Streetfood, som lå ude på papirøen. Den lukkede jo desværre ned sidste år, men allerede i denne måned, kommer der et nyt madmarked: Reffen! Jeg troede først dette marked kom langt senere i år, så det er jo en glædelig nyhed. Jeg har prøvet at læse mig lidt frem til åbningsdatoen, og de regner med, at det bliver i pinsen. Åbningen er i hvert fald lige om hjørnet, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg elskede papirøen, og jeg glæder mig til at se, hvordan det hele kommer til at se ud.

Der er plads til ca. 100 madboder, så der er jo en del at spise sig igennem! Vi ses Reffen, og undskyld dankort..
Du kan læse mere om Reffen her.

Praktisk: Åbning i pinsen      
Adresse: Refshalevej 167 – 1434 København K

Ølfestival 2018

Endnu en ølfestival er over os, og denne foregår i slutningen af måneden i Lokomotivværkstedet.
I disse dage er det muligt at smage dig igennem diverse øl, og det vil også være muligt at få lidt at spise, hvor øl selvfølgelig også er inkluderet. Du kan læse meget mere om eventet, samt købe billet lige her.

Praktisk: 31 maj – 2 juni
Adresse: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

Alenetid

Er du god til at lave ting alene, eller er det noget du måske vil øve dig på? Jeg har været ekstrem dårlig før hen, til at lave noget alene. Jeg følte mig dårlig tilpas, og kunne slet ikke falde til ro. Det har været en rigtig god ting for mig, at lære at lave nogle ting alene. Med et tæppe under armen, en madpakke/take-away, og en god bog, så er du godt på vej. Sæt så lang tid af, som du har brug for. Det kan kun anbefales!

Fejr din mor oftere end på mors dag

Jeg har personligt altid synes at mors dag var lidt fjollet, og nok også fordi min mor aldrig har ville have, at vi fejrede den. Hun ville langt hellere have blomster spontant, end på en dag der er blevet mærket. Jeg har det på samme måde med valentinesdag, som jeg også synes er lidt fjollet.
Samtidig synes jeg også det er meget fint, at der er en mærkedag som denne. Men når det er sagt, så synes jeg i skal forkæle jeres mødre andre dage, end en dag der er bestemt. Det behøver ikke være noget materielt. Du kunne invitere hende på mad, ringe og sige du elsker hende, eller noget helt tredje.

Praktisk: Den 12 maj

The Royal Run

I anledningen af Kronprinsens 50 års fødselsdag, kan du være med fejre ham til løbefest 2. Pinsedag. Der er events i hele Danmark, og forskellige distancer, man kan tilmelde sig. Så hvis du er royalist og løbeglad, så er det her da lige et event for dig! Løbet er for alle og måske skulle det være dit første løb?

Du kan læse meget mere eventet lige her.

Praktisk: Den 21 maj
Adresse: Hele Danmark

Vi elsker 90’erne

Er du til 90’er musik, dansk, livemusik og generelt bare en kæmpe fest, så er dette måske noget for dig? Jeg er personligt aldrig prøvet dette event, men har hørt, det skulle være ret så sjovt. Der er garanteret kæmpefest, når blandt andre Infernal, Cartoons og andre 90’er-kunstnere leverer musikken. Se hele line-up’et og datoer her.

Praktisk: Eventet starter op i Rødovre d. 26 maj, og fortsætter i hele Danmark til og med d. 25 august

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.