Go Back

Fyldig gulerodssalat

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Salat, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Saltbagte mandler - Du kan med fordel lave de saltbagte mandler på forhånd, og evt. en større portion

  • 1 dl mandler
  • 0.5 dl kogt vand
  • 1 spsk salt

Salaten

  • 7 stk. gulerødder (mine er i forskellige farver)
  • 2 stk. rødløg
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. balsamico
  • 1 tsk. honning
  • 1 håndfuld feta
  • 1 håndfuld saltbagte mandler
  • 1.5 dl bulgur (koges med 3 dl vand + salt)
  • Persille
  • Salt, peber & evt. lidt citronsaft

Sådan gør du
 

Saltbagte mandler

  • Start med at tænde ovnen på 160 grader. Opløs derefter salt med kogende vand og bland mandlerne heri. Lad det trække i 10 minutter og hæld så vandet fra
  • Giv mandlerne 15 minutter i ovnen, hvor du gerne må vende mandler undervejs. Lad mandlerne køle af før de kommer på et tætsluttet glas

Gulerodssalat

  • Stil ovnen på 200 grader, varmluft. Tag alle ingredienser frem og skyl/rens gulerødderne. De må gerne beholde skrællen på
  • Skær gulerødder og rødløg i halve/kvarte, alt efter størrelse. Vend det i en blanding af: 2 spsk. olivenolie, 2 spsk. balsamico, salt, peber og en tsk. honning. Giv det derefter ca. 30 minutter i ovnen. Vend det en enkelt gang undervejs
  • Mens du venter kan du koge din bulgur. Her bringer du 3 dl vand i kog. Når det koger tilsætter du din bulgur og en tsk. salt. Skru ned til middelvarme og lad det simre i 10 minutter. Sluk derefter for varmen, rør rundt med lidt ekstra salt og peber og smag evt. til med lidt citronsaft. Lad det stå med låg på indtil det varme skal ud af ovnen
  • Tid til anretning! Jeg kom den kogte bulgur i bunden, og så de bagte gulerødder, løg for derefter at toppe med feta, frisk persille og saltbagte sprøde mandler. Mmmhh!