Go Back

Sprøde og luftige kerneboller

5 fra 2 stemmer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 3 timer
På køl natten over 10 timer
Samlet tid 3 timer 30 minutter
Ret Bagværk, Morgenmad
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 130 g aktiv surdej (Alternativt: 5 g gær)
  • 370 g vand, lidt koldere end lunken
  • 150 g ølandshvedemel
  • 350 g tipo 00 hvedemel
  • 1 stor spsk. salt

Opblødte kerner

  • 40 g solsikke
  • 40 g hørfrø
  • 20 g græskarkerner
  • 100 g kogende vand

Bollerne skal drysses med ekstra kerner inden bagning

    Sådan gør du
     

    Dag 1, hvis du bruger surdej:

    • Vær opmærksom på at dejen er koldhævet, og skal derfor laves dagen før du skal bruge den.
    • Aktiv surdej: Alt efter hvornår din surdej plejer at være klar, skal den fodres efter hvornår du vil lave dejen. Jeg plejer at fodre min om morgenen, for så at smide en dej sammen om eftermiddagen. En surdej peaker alt mellem 4-12 timer, så kend din surdej
    • Når din surdej er klar til brug, hælder du 100 g kogende vand over dine kerner. Lad dem stå i ca. 15 minutter
    • Opløs din surdej i vandet. Tilføj derefter melet og de opblødte kerner og rør det godt sammen med en våd hånd, til alt melet er absorberet. Læg et klæde over og lad dejen hvile i 30 minutter. Kom salt i dejen og klem det godt ind i dejen. Jeg vil klart anbefale at gøre alt med hånden til denne opskrift
    • Kom dejen i en ny skål/større bøtte, som du har smurt med lidt olie. Nu skal dejen foldes, så glutenstrukturen kan udvikles. Fold dejen 4 gange den første time og lad den hæve lunt og tildættet (ikke varmt!). Lad dejen stå 1 time mere, hvor du folder den 2 gange mere, inden den kommer på køl. Dejen skal være glat og sammenhængende og være hævet ca. 30 %.

    Dag 1, hvis du bruger gær:

    • Hæld 100 g kogende vand over kernererne og lad dem stå i ca. 15 minutter. Opløs gær i lunt vand og tilføj så mel og salt. Ælt dejen i ca. 10 minutter - brug gerne en røremaskine. Kom kernerne ved og rør igen i ca. 5 minutter. Lad dejen stå i 1 time ved stuetemperatur og kom derefter på køl til dagen efter.

    Dag 2 - Bagetid!

    • Dejen har nu hygget sig natten over og du er klar til at bage! Tænd ovnen på 250 grader og lad en bageplade blive i ovnen (eller bagesten/bagestål, hvis du har), og vent til ovnen er brandvarm. Placer et stykke bagepapir klar på bordet
    • Kom lidt mel på køkkenbordet og hæld dejen ud af dens bøtte. Jeg har en dejspartel til at skære bollerne ud, men en kniv/andet med kant, kan også bruges.
    • Dyp din spartel i lidt vand og skær en bolle ud af gangen og løft over på bagepapiret. Gentag til pladen er fuld og drys med en blanding af hørfrø, solsikke -og græskarker
    • Bag en plade af gangen, midt i ovnen, i ca. 10 minutter. Mine fik 12 minutter, men ovne er forskellige, så hold øje! De må også gerne få lidt farve. Lad dem køle lidt af inden servering og server med hvad end du lyster.
    • Jeg håber min opskrift og fremgangsmåde var til at forstå, ellers tøv endelig ikke med at smide en kommentar. God fornøjelse!