Go Back

Helstegt kylling med citron & krydderurter

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 hel kylling (1400-1600 g)
  • 2 økologiske citroner
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld krydderurter (persille/timian, eller en af delene)
  • 2 spsk. olie
  • Salt & peber

Sådan gør du
 

  • Start med at tænd din ovn på 200 grader, varmeluft. Find derefter et passende fad frem, hvor din kylling kan være i
  • Hvis kyllingen ikke er renset, så sørg for at gøre dette også. Skyl derudover også citroner og krydderurter 
  • Lav en lille oliedressing bestående af: 1 fed knust hvidløg, saften + revet skal fra 1/2 citron, salt, peber og 2 spsk olie. Gnid derefter kyllingen godt ind i olieblandingen 
  • Stop derefter din kylling med de resterende citroner (skåret i både), urter og hvidløg. Jeg brugte den halve citron, jeg havde brugt til oliedressingen, til at stoppe i kyllingen til sidst. Så ryger det hele ikke ud, mens den er i ovnen. Se eventuelt billedet, hvis du er i tvivl  
  • Placer kyllingen midt i ovnen, og hæld gerne fedtstof over den 2-3 gange undervejs, så det bliver rigtig sprødt. Giv kyllingen 50-60 minutter
  • Serveres med lækkert tilbehør i form af; salat, lunt brød, rodfrugter, eller hvad du ellers kan finde på