Go Back

Ovnbagt torsk med peberfrugtsauce

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Hovedret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 250-300 g g torskefilet
  • 2 dl ris (koges i 3 dl vand + lidt salt)
  • 3 røde peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1.5 dl fløde
  • 1 citron
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • Olivenolie, salt, peber
  • Eventuelt balsamico

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Skyl peberfrugt og skær i grove skiver. Skær rødløget i kvarte og mas hvidløget med bladet af kniven. Vend blandingen i 1 spsk. olie, salt, peber og eventuelt til balsamico, hvis du har. Giv det ca. 20 minutter i ovnen, når den er varm.
  • Kog din ris efter posens anvisninger. Jeg kogte vandet efter det grønne havde været 10 minutter i ovnen. Så passede det hele sammen.
  • Når det grønne kommer ud af ovnen, finder du en blender/stavblender frem. Blend grøntsager, 1 håndfuld basilkum, fløde og saften fra 1/2 citron. Smag til med ekstra salt, peber og citronsaft.
  • Kom din sauce i et ildfast fad og placer dine torskefileter ned i saucen. Tilføj et par skiver citron og giv det 15 minutter i ovnen.
  • Når torsken er færdig kan du eventuelt drysse med lidt ekstra basilkum og friskkværnet peber. Server det lækre torskefad med kogte ris. Velbekomme!

Noter

For at spare lidt tid, kan du også stege det grønne godt af på en pande. Det giver ekstra smag, når det bages i ovnen, men hvis du er i tidsnød, kan det lade sig gøre!