Go Back

Snoet pestobrød

Et lækkert og luftigt madbrød, som også er nemt at lave. Velbekomme.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 1 time 45 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Ret Bagværk, Madpakken, Tilbehør
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 20 g gær
  • 2 dl lun mælk/vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 200 g hvedemel
  • 50 g groft mel
  • 1 lille glas rød eller grøn pesto ca. 100 g
  • 100 g revet mozzarella

Sådan gør du
 

Dejen

  • Lun din mælk (den må ikke være varm) og bland gæren heri. Når gæren er opløst tilføjes de resterende ingredienser, udover pesto og ost.
  • Ælt dejen i 8-10 minutter, til den er glat og slipper skålen. Jeg bruger en røremaskine på mellem hastighed. Hvis du ikke har en røremaskine, kan dejen også æltes i hånden. Lad dejen hæve i 1 time ved stuetemperatur, tildækket.

Efter hævning

  • Vend dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud i en rektangel (ca. 30x20 cm), med en tykkelse på ca. 1 cm. Fordel pestoen i et jævnt lag og drys med revet mozzarella.
  • Rul dejen sammen som en roulade, og skær den på langs, men så den stadig hænger sammen i den ene ende (ca. 3 cm). Sno dejstrimlerne og kom brødet i en beklædt/smurt rugbrødsform eller lignende. Lad dejen efterhæve i 30 minutter og tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Pisk et æg og pensl brødet. Bag i ca. 15 minutter til brødet er gyldent. Lad brødet køle en smule af, før du skærer i det. Velbekomme.