Go Back

Abrikosmarmelade

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Sødt, Sylte
Antal 3 dl

Ingredienser
  

  • 200 g tørrede abrikoser
  • 5 dl vand (evt. lidt ekstra)
  • 1 vaniljestang (eller 1 tsk. vaniljepulver/2 tsk. vaniljesukker)
  • 1/2 dl syltesukker
  • 1/2 citron, saft og skal heraf
  • 1 tsk. atamon til dit sylteglas - eller vodka

Sådan gør du
 

  • Skær dine abrikoser i små tern og kog dem i vand i ca. 15 minutter, med låg.
  • Bland kornene fra vaniljestangen med 1 spsk. af sukkeret, så kornene skilles helt. Tilsæt vanilje, sukker, citronsaft og skal i gryden og kog i ca. 5 minutter. Blend så med en stavblender, til du får en marmelade-konsistens. Tag gryden af varmen.
  • Skold et sylteglas og tilsæt 1/2 tsk. atamon, eller vodka. Hæld det ud og kom din varme marmelade i glasset. Kom låget på med det samme og opbevar på køl.

Noter

Du kan også bruge friske abrikoser, hvor du bruger 360 g abrikoser til 160 g syltesukker. Resten af opskriften er det samme. Frugten er i sæson fra maj til august.